Annonce
Politik

Kommentatorer: Det er alt eller intet for Thorning og Løkke

Kommentatorer: Det er alt eller intet for Thorning og Løkke Foto: Jacob Ehrbahn.

Hverken Thorning eller Løkke kan tåle et nyt valgnederlag. Vinderen bliver en stærk statsminister.

Uanset om blå eller rød blok står med et flertal efter det kommende valg, kan Danmark se frem til at få en stærk regering og en svag opposition.

Det forudser politisk kommentator Troels Mylenberg, som er chefredaktør på Fyns Amts Avis.

- Vi kommer til at stå med en meget, meget stærk statsminister og en opposition, som skal genopfinde sig selv fuldstændigt. Det er et alt eller intet valg for de to statsministerkandidater og deres partier, vurderer han over for Ritzau.

Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) har prøvet at tabe et valg som statsministerkandidat, og derfor er de begge sårbare, påpeger en anden politisk kommentator, Hans Engell.

- Den af de to, som taber valget, er færdig i dansk politik. Og omvendt så vil der være tale om et historisk comeback for den, der vinder, konstaterer han.

Ingen af de to kandidater vil kunne få et særligt flatterende eftermæle, hvis de taber valget, mener Troels Mylenberg.

- En valgperiode er ikke nok for en regering til at kunne manifestere sig, så hvis Thorning taber, vil hun stå, som hende det ikke lykkedes for. Selvom hun styrede landet gennem en krisetid, så kunne hun ikke overbevise vælgerne, konstaterer han.

Derimod vil en valgsejr gøre Thorning til "en socialdemokratisk stjerne", mener Mylenberg, som tegner et lignende scenarie for Lars Løkke Rasmussen.

- Han kan blive comeback kid efter alle de dårlige historier og endegyldigt få manet fadbamse-snakken til jorden. Han kan vinde magten i egen ret i stedet for bare at overtage den fra Fogh. Det vil gøre ham utrolig stærk, vurderer han.

Troels Mylenberg åbner en dør på klem, for at Helle Thorning-Schmidt kan blive siddende som socialdemokratisk formand, hvis partiet går frem, og et valgnederlag kan tilskrives andre partier i rød blok. Men det tror Hans Engell ikke.

- Taber hun regeringsmagten, så forlader hun posten som Socialdemokraternes formand samme dag, forudser han.

  • Kommentatorer: Det er alt eller intet for Thorning og Løkke Foto: Jacob Ehrbahn.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder