Annonce
Politik

Kommission skal hjælpe minoritetskvinder til frihed

Halima El-Abassi, forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter, er med i den nye kommission. Hun har tidligere fortalt om sine erfaringer med social kontrol. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

En kommissionen skal komme med anbefalinger til, hvordan kvinder fra minoritetsmiljøer bedre kan støttes.

Regeringen nedsætter nu en kommissionen, der skal udfordre æreskulturen og se på, hvordan indsatsen mod æresrelateret social kontrol kan styrkes.

Den skal komme med anbefalinger til, hvordan kvinder med minoritetsbaggrund kan nyde samme frihed som andre danske kvinder.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er det afgørende, at samfundet bakker op om kvinders ret til at leve frit.

- Regeringen har allerede gennemført lovgivning om social kontrol, og vi har mere på vej. Men vi er langt fra i mål, og derfor har vi brug for konkrete anbefalinger fra kommissionen, siger han i meddelelsen.

I kommissionens opgave peges der på, at der er steder i Danmark, hvor der eksisterer parallelsamfund, hvor kultur og region begrænser kvindernes muligheder i livet.

Det er ikke kun ude i verden, at piger og kvinders grundlæggende rettigheder bliver krænket, lyder det fra ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).

- Vi oplever det også herhjemme. Der er kræfter i nogle indvandrermiljøer og religiøse miljøer, der begrænser piger og kvinders frihed og mulighed for at udfolde sig.

- Derfor er jeg glad for, at vi nu nedsætter denne kommission, for ligestilling skal gælde for alle i Danmark, siger han.

I spidsen for kommissionen, der får navnet "Kommissionen for den glemte kvindekamp" er Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S). Hun glæder sig meget til at begynde arbejdet.

- Alt for mange piger og kvinder har ikke den samme frihed som alle vi andre, fordi de er udsat for negativ social kontrol.

- De er ikke fri til at vælge deres egen partner og være sammen med dem, de elsker. De er ikke fri til at være hvem de vil være eller gå den vej de vil i livet. Sådan bør det ikke være i dagens Danmark, mener hun.

Hun peger på, at medlemmerne af kommissionen har mange års erfaringer med sådanne problematikker og ved noget om problemerne med negativ social kontrol.

Kommissionens medlemmer tæller blandt andre Halima El-Abassi, der er forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter.

- Det her er noget, der er blevet talt om i mange år, men der er brug for at finde flere gode løsninger. Det er det, vi skal forsøge nu, og det arbejde er enormt vigtigt og meningsfyldt, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Kommissionen forventes at afslutte sit arbejde i starten af 2023.

  • debattøren Halima El Abassi om hendes oplevelser som datter af marokkanske indvandrere - med social kontrol, arrangeret fætter-kusineægteskab og vold mod hende udført af brødre og far. Nu er hun aktuel med bogen
    Halima El-Abassi, forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter, er med i den nye kommission. Hun har tidligere fortalt om sine erfaringer med social kontrol. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies