Annonce
Politik

Kommissionsformand stemte imod at udlevere anonymt brev

Da de tre medlemmer af Skattesagskommissionen i sidste uge modtog et anonymt brev med nye oplysninger om sagen, var de ikke umiddelbart enige om, hvad de skulle stille op med det.

Det fortæller formanden for kommissionen, landsdommer Lars E. Andersen.

Det anonyme brev er overdraget til politiets efterforskning af den såkaldte lækagesag, siger formanden, der som den eneste stemte nej til at udlevere brevet.

- I sig selv kan et anonymt brev ikke bruges til noget som helst, siger Lars E. Andersen.

- Det normale er, at hvis et vidne kommer med nye oplysninger, så vil man indkalde vedkommende til at afgive forklaring, så kommissionen og bisidderne kan stille spørgsmål. Det kan man ikke med et anonymt vidne, forklarer han.

Lars E. Andersen mener, at det vil kunne bringe afsenderens ønske om anonymitet i fare at udlevere brevet, og at kommissionen samtidig er underlagt tavshedspligt.

Formanden argumenterer desuden med, at politiets efterforskning vil forsinke de sidste afhøringer i sagen.

- Overordnet bestræber vi os på at blive færdige så hurtigt som muligt, da vi er klar over, at undersøgelsen jo generer mange af vidnerne, siger Lars E. Andersen.

- Men på den anden side skal vi også sørge for at gøre det arbejde, vi er sat til at udføre, så godt som muligt. Det er altså en af grundene til, at brevet nu er sendt til politiet, selvom vi godt er klar over, at det nok medfører en forsinkelse, tilføjer han.

Kommissionen to andre medlemmer, advokat Martin Simonsen og professor Niels Fenger, mener dog, at brevet kan få afgørende betydning i sagen, og derfor er det nu sendt til Københavns Politi.

- I sig selv får brevet ingen betydning, men nu må vi jo se, hvad politiets efterforskning kan bringe frem, siger Lars E. Andersen, som ikke kan sige noget om, hvornår afhøringerne kan genoptages.

- Det afhænger af politiets efterforskning, siger han.

Skattesagskommissionen valgte mandag at udsætte de sidste afhøringer på grund af de nye oplysninger i sagen.

Ifølge Berlingskes oplysninger indeholder brevet nye informationer om flere Venstre-politikeres forklaringer i skattesagen, men Lars E. Andersen vil ikke kommentere indholdet af brevet.

Både kommissionen og politiet prøver at finde ud af, hvem der har videregivet fortrolige oplysninger fra Helle Thorning-Schmidts skattesag til pressen op til folketingsvalget 2011.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem