Forårets lærerlockout resulterede i to millioner tabte lektioner.
Landets største kommuner bruger nu en del af de lønkroner, de sparede under konflikten, på at ansætte knap 200 nye lærere. Uden dem kan eleverne nemlig ikke få den ekstraundervisning, de har krav på, viser en rundringning, som Avisen.dk har lavet.
- Det er glædeligt, at mange kommuner mener, at de sparede penge skal komme eleverne til gode. Det er et plaster på såret, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Det er især jyske kommuner, der enten vælger at redde arbejdsløse lærere eller fastholder dem, der ellers ville have fået en fyreseddel.
For eksempel ansætter Kolding Kommune 40 nye lærere, mens Silkeborg har brug for 20-30 bag katederet.
Flertallet af de kommunale skolechefer, Avisen.dk har interviewet, oplyser, at de sparede millioner bruges på ekstraundervisning. Hvis der stadig er noget tilbage i lockoutkassen, bliver pengene på skolebudgettet.
Sådan er det dog ikke i Kolding, hvor 40 lærere nu bliver ansat på ordinære vilkår.
- Politikerne var enige med forvaltningen i, at det ikke var nok at reparere op til mininumstimetallet. De ville gerne reparere op til det serviceniveau, børnene og deres forældre var blevet lovet.
- Penge må derfor ikke bruges til andet end lønsum, siger børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen.
Faktisk har den politiske beslutning i trekantskommunen om at bruge hver eneste sparet krone på lærerlønninger mere eller mindre udryddet den lokale arbejdsløshed.
Ifølge Danmarks Lærerforening er 10 procent af alle lærerstillinger blevet sparet væk i løbet af tre år. Derfor falder de nye stillinger på et tørt sted.
Af alle de kommuner, der politisk har besluttet, hvad lockout-millionerne skal bruges på, er det indtil nu kun Esbjerg, der vil lade resten gå i den store kommunekasse.
/ritzau/