Politisk flertal indgår aftalen Børnene Først, som indebærer, at kommuner kan bortadoptere børn ved fødslen.
De mest udsatte børn og unge samt deres forældre skal have bedre hjælp fremover, end de får i dag.
Det mener et bredt flertal i Folketinget, som tirsdag præsenterer aftalen "Børnene Først" i Social- og Ældreministeriet i København.
Alle partier undtagen Nye Borgerlige er med i aftalen, som giver kommunerne mulighed for at beslutte, at børn skal bortadopteres umiddelbart efter fødslen.
Disse børn skal straks efter fødslen hjem med deres adoptivfamilie, uden først at skulle anbringes hos en midlertidig plejefamilie.
- De børn, hvor en beslutning om adoption kan træffes før fødslen, er børn, hvis forældre har en så begrænset omsorgsevne, at de aldrig vil kunne tage vare på barnet, og barnet derfor vil skulle bortadopteres, fremgår det af aftaleteksten.
Regeringen præsenterede i januar sit udspil til en børnereform, og netop elementet med bortadoptioner, som besluttes inden fødslen, vakte stor debat dengang. Forslaget mødte både kritik og opbakning.
Statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde det i sin nytårstale 1. januar 2020 klart, at regeringen ønskede flere tvangsfjernelser.
På grund af coronakrisen gik der imidlertid et år, inden regeringen fik udarbejdet et udspil til en børnereform.
- Med aftalen øger vi indsatserne over især de allermest udsatte familier, social- og ældreminister Astrid Krag (S)
- Det forventer vi vil betyde forskellige øget indsatser. Det skal være en individuel vurdering. Det vil betyde flere forebyggende foranstaltninger og forældrestøtte-indsatser, men også at flere vil blive anbragt og flere børn vil blive anbragt tidligere.
Tirsdagens aftale sender fuldt indfaset 733,8 millioner om året til området med udsatte børn og unge.
Fra i år og frem til og med 2028 bliver der sat forskellige millionbeløb af, som fra næste år og frem bliver trecifret, og som topper med 819,9 millioner kroner i 2028.
Aftalen indeholder også en Barnets Lov, som overordnet set skal give børn flere rettigheder.
Det indebærer blandt andet, at børn over ti år får selvstændig partstatus og selv kan klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om for eksempel anbringelse.
Såkaldte familiehuse skal udbredes over hele landet og sørge for, at kommende forældre og sårbare småbørnsforældre kan få bedre støtte og vejledning.
- Vi er gået fra meget lidt fokus på forebyggende familieindsatser til tredobling af beløbet til familiehusene og mulighed for sociale døgnvagter og børnebaser for anbragte børn og unge og forpligtige regeringen på kommende forbedringer, siger socialordfører Trine Torp (SF).