Annonce
Politik

Kommuner får lov til at bortadoptere børn ved fødslen

Politisk flertal indgår aftalen Børnene Først, som indebærer, at kommuner kan bortadoptere børn ved fødslen.

De mest udsatte børn og unge samt deres forældre skal have bedre hjælp fremover, end de får i dag.

Det mener et bredt flertal i Folketinget, som tirsdag præsenterer aftalen "Børnene Først" i Social- og Ældreministeriet i København.

Alle partier undtagen Nye Borgerlige er med i aftalen, som giver kommunerne mulighed for at beslutte, at børn skal bortadopteres umiddelbart efter fødslen.

Disse børn skal straks efter fødslen hjem med deres adoptivfamilie, uden først at skulle anbringes hos en midlertidig plejefamilie.

- De børn, hvor en beslutning om adoption kan træffes før fødslen, er børn, hvis forældre har en så begrænset omsorgsevne, at de aldrig vil kunne tage vare på barnet, og barnet derfor vil skulle bortadopteres, fremgår det af aftaleteksten.

Regeringen præsenterede i januar sit udspil til en børnereform, og netop elementet med bortadoptioner, som besluttes inden fødslen, vakte stor debat dengang. Forslaget mødte både kritik og opbakning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde det i sin nytårstale 1. januar 2020 klart, at regeringen ønskede flere tvangsfjernelser.

På grund af coronakrisen gik der imidlertid et år, inden regeringen fik udarbejdet et udspil til en børnereform.

- Med aftalen øger vi indsatserne over især de allermest udsatte familier, social- og ældreminister Astrid Krag (S)

- Det forventer vi vil betyde forskellige øget indsatser. Det skal være en individuel vurdering. Det vil betyde flere forebyggende foranstaltninger og forældrestøtte-indsatser, men også at flere vil blive anbragt og flere børn vil blive anbragt tidligere.

Tirsdagens aftale sender fuldt indfaset 733,8 millioner om året til området med udsatte børn og unge.

Fra i år og frem til og med 2028 bliver der sat forskellige millionbeløb af, som fra næste år og frem bliver trecifret, og som topper med 819,9 millioner kroner i 2028.

Aftalen indeholder også en Barnets Lov, som overordnet set skal give børn flere rettigheder.

Det indebærer blandt andet, at børn over ti år får selvstændig partstatus og selv kan klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om for eksempel anbringelse.

Såkaldte familiehuse skal udbredes over hele landet og sørge for, at kommende forældre og sårbare småbørnsforældre kan få bedre støtte og vejledning.

- Vi er gået fra meget lidt fokus på forebyggende familieindsatser til tredobling af beløbet til familiehusene og mulighed for sociale døgnvagter og børnebaser for anbragte børn og unge og forpligtige regeringen på kommende forbedringer, siger socialordfører Trine Torp (SF).

Link til aftale fra Social- og Ældreministeriet
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?