Annonce
Politik

Kommuner vil holde snor i udlejning af el-løbehjul

Det elektriske løbehjul har været rullet ud i flere storbyer i Europa og USA. Her ses en mand passerer Champs-Elysees i Paris. (Arkivfoto). Foto: Charles Platiau/Reuters

Et flertal står bag forsøgsordning for el-løbehjul. Kommuner vil regulere udlejningen på offentligt areal.

I januar bliver det som forsøg lovligt at trille rundt på cykelstierne på et elektrisk løbehjul eller skateboard.

Den svenske virksomhed Voi meddeler, at den vil sætte 200 løbehjul til udlejning, når de bliver lovlige. De vil i første omgang blive rullet ud i København på Vesterbro og Nørrebro, oplyser virksomheden.

Københavns Kommune oplyser, at det vil kræve tilladelse, hvis en virksomhed som Voi vil udleje løbehjul fra kommunens areal. Og det ventes ikke, at kommunen lige med det samme giver tilladelse.

- Ender det alligevel med at være tilfældet, skrider vi naturligvis ind. I sidste ende kan vi ende med at fjerne løbehjulene og politianmelde den pågældende virksomhed, siger enhedschef Mikkel Halbye Mindegaard i en pressemeddelelse.

Det bliver dog ikke et problem for Voi ifølge landechef Eric André.

For virksomheden vil til en start placere sine løbehjul hos private samarbejdspartnere. Det kan være virksomheder, organisationer eller private parkeringshuse.

- Vi kommer til at alliere os med lokale samarbejdspartnere og fordele de 200 løbehjul i overensstemmelse med lovgivningen, siger Eric André.

I flere europæiske og amerikanske storbyer er el-løbehjulene på gaden til udlejning. Til forskel for bycykler, der placeres i ladestationer, er det op til føreren selv at finde et passende sted at parkere løbehjulet.

Sådan kan Voi altså ikke køre sit koncept til at begynde med i hovedstaden, men det er heller ikke noget problem, mener landechefen.

- Selvfølgelig er det sådan, at vi tilpasser os situationen i de forskellige byer. Vi har allieret os med mange samarbejdspartnere, så man også får en god oplevelse i København, siger Eric André.

Også i Aarhus vil man forsøge at regulere markedet. Her vil kommunen gå i dialog med en række virksomheder, som har interesse i at sætte elektriske løbehjul på gaden til udlejning.

Kommunen vil derefter vælge én virksomhed, som skal stå for udlejningen.

I Odense Kommune oplyses det, at kommunen for nuværende ikke har kommentarer til de elektriske løbehjul.

Allerede i oktober satte den amerikanske virksomhed Lime 200 løbehjul på gaden i København, selv om det dengang ikke var lovligt at køre på dem i trafikken. Løbehjulene blev dog trukket tilbage få dage efter.

De elektriske løbehjul og skateboards gøres lovlige som forsøg i januar, men der er endnu ikke en præcis dato for, hvornår ordningen træder i kraft. Ordningen skal evalueres årligt.

  • A man passes by the Champs Elysees avenue as he rides a dock-free electric scooter Lime-S by California-based bicycle and scooter sharing service Lime, in Paris
    Det elektriske løbehjul har været rullet ud i flere storbyer i Europa og USA. Her ses en mand passerer Champs-Elysees i Paris. (Arkivfoto). Foto: Charles Platiau/Reuters
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem