De Konservative er ligesom Venstre og DF parat til at give Forsvarets budgetter et boost i milliardklassen.
Også De Konservative melder sig klar til at øge udgifterne til Forsvaret med adskillige milliarder kroner hvert år.
Det sker, efter at forsvarsminister Carl Holst (V) torsdag siger til Ritzau, at regeringen vil bruge flere penge på Forsvaret og på sigt komme op i nærheden af at bruge to procent af BNP, som er Natos mål.
Dansk Folkeparti er klar til at gå hele vejen og nå de to procent, hvilket i kroner og øre vil medføre en regning på 15 milliarder kroner om året.
Og også De Konservative fastslår nu, at partiet er parat til at opfylde Natos mål.
- Vi mener, at vi skal op på de to procent. Nationens sikkerhed er den vigtigste kerneopgave for en stat overhovedet, og den opgave bliver ikke løftet tilstrækkeligt i øjeblikket, siger partiets forsvarsordfører, Rasmus Jarlov.
Han kan ikke i detaljer redegøre for, hvordan De Konservative vil finde de mange penge, før der til efteråret skal forhandles finanslov. Men hovedtrækkene er klare:
- I grove træk handler det om at holde overførselsindkomsterne nede i Danmark, holde de øvrige offentlige udgifter i ro, og så kan man nok finde 0,8 procent på statsbudgettet, siger han.
- Men det kræver, at man ikke som Dansk Folkeparti også vil bruge penge på alle områder og have ældrecheck og mere til dagpenge. Så kommer man ikke i mål. Men hvis man opprioriterer Forsvaret højere end det, så kan det lade sig gøre.
Natos mål er konkret, at alle medlemslande inden 2024 skal op på at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsbudgettet. Med de seneste nedskæringer er Danmark under 1,2 procent.
Med det nuværende forsvarsforlig fra 2013 blev Forsvaret pålagt gradvist at skære 15 procent af budgettet. Forsvarsforliget udløber i 2017. Et forlig, som både De Konservative og Dansk Folkeparti er blandt medunderskriverne på.
- Det nuværende forsvarsforlig har uden tvivl et for lille budget. Man kan diskutere, om vi skulle have været med eller ej, men der er jo også sket mange ting ude i verden siden dengang, siger Jarlov og peger på konflikten i Ukraine, borgerkrigen Syrien og udviklingen i Arktis.