Annonce
Politik

Konservative og LA ude af udligningsforhandlinger

Rasmus Jarlov (K) siger til Berlingske, at partiet ikke længere er en del af forhandlingerne om en udligningsreform. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen vil fortsætte forhandlingerne om en udligningsreform med de partier, man er tættest på, lyder det.

Regeringen har ifølge Berlingske meddelt De Konservative, at partiet ikke længere er en del af forhandlingerne om den store udligningsreform, der blev præsenteret tidligere i januar. Ifølge Finansministeriet er Liberal Alliance også ude for nu.

Udligningsreformen skal ændre det system, der sender milliarder af kroner fra rige kommuner til fattige kommuner. I regeringens udspil står det klart, at konservativt-ledede kommuner er nogle af dem, der skal betale mere.

- Vi har bare fået at vide, at regeringen forhandler videre med nogle andre partier, og at vi ikke bliver en del af den her reform, siger Rasmus Jarlov (K) til Berlingske.

Rasmus Jarlov (K), der er sit partis finansordfører, fortæller til avisen, at han ikke har fået nogen årsag at vide af regeringen. Og at partiet nu frygter, at de kommuner, der har konservative borgmestre, ikke bliver repræsenteret i forhandlingerne.

- Vi frygter lidt, at det med Venstre og Socialdemokratiet ved forhandlingsbordet bliver to ulve og et får, der skal stemme om, hvad de skal have til aftensmad, og at man så bare bliver enige om, at de konservative kommuner er nemme ofre, siger Rasmus Jarlov til Berlingske.

Finansminister Nicolai Wammen (S) skriver i en kommentar, at regeringen vil fortsætte forhandlingerne med de partier, man efter de indledende forhandlinger er tættest på.

- Det betyder også, at vi i første omgang ikke har flere møder med De Konservative og Liberal Alliance, skriver ministeren.

Det citat var den måde, hvorpå Liberal Alliance fandt ud af, at partiet ikke længere bliver inviteret til forhandlinger.

- Det er en overraskelse, for vi går ind for kommunal udligning. Vi har bedt regeringen om at vise, at der er kommuner, der ikke har råd til en ordentlig service.

- Kunne de det, så ville vi støtte, at de kommuner fik flere penge. Så vi er meget åbne over for regeringens dagsorden. Men det har de ikke gjort, siger partiets finansordfører, Ole Birk Olesen, og fortsætter:

- Det ligner først og fremmest, at kommuner med socialdemokratiske borgmestre skal have flere penge, selv om de ofte har mange i forvejen.

I regeringens udspil lægges der op til, at omfordelingen stiger med 1,4 milliarder kroner fra de nuværende 18,5 milliarder kroner.

I grove træk vil udspillet sende flere penge fra øst mod vest i Danmark. Men det er blevet kritiseret for at tilgodese kommuner i eksempelvis københavnsområdet med socialdemokratiske borgmestre.

Flere konservative borgmestre - blandt andre Hans Toft fra Gentofte - har kritiseret udspillet voldsomt.

- Der må være en grænse for, hvor meget vi skal betale til andre kommuner. Jeg mener allerede, at vi betaler nok, har han tidligere sagt til Ritzau.

Regeringen forhandler nu sit udspil med Folketingets partier. De Radikale har tidligere understreget, at de mener, det er afgørende, at der kan nås et bredt flertal om en aftale.

Berlingske
  • Rasmus Jarlov (K) siger til Berlingske, at partiet ikke længere er en del af forhandlingerne om en udligningsreform. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Top tre: Det skal du opleve på dølle

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt