Annonce
Politik

Konservative profiler tager afstand fra EU-spidskandidat

Pernille Weiss, spidskandidat for De Konservative til Europa-Parlamentsvalget, er kommet i problemer internt i partiet efter et interview om migration og arbejdskraft i Berlingske. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Med en måned til valget til Europa-Parlamentet er De Konservatives spidskandidat kommet internt i modvind.

Det er ikke De Konservatives politik, at millioner af afrikanere kommer til Europa og Danmark.

Det slår flere profiler fra partiet fast, og de tager dermed afstand fra Pernille Weiss' melding om migranter fra Afrika.

Partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget siger til Berlingske, at EU skal styrke samarbejdet med Afrika, så europæiske virksomheder nemmere kan tiltrække den fornødne arbejdskraft. Og at ti millioner migranter ikke skræmmer hende i den forbindelse.

Både K-formand og justitsminister Søren Pape Poulsen (K), politisk ordfører Mette Abildgaard (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) tager afstand fra den melding.

Det skriver trioen på Twitter.

- Jeg spildte kaffe ned ad mig selv i morges af ren forbløffelse over Pernille Weiss i @berlingske.

- Det er ikke @KonservativeDK politik. Vigtigt at have fokus på arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, men ikke ved at få millioner af afrikanere til DK, skriver Mercado fredag morgen.

Pape skriver ligeledes fredag morgen, så ingen kan være i tvivl, at det ikke er konservativ politik, at ti millioner afrikanere skal til Europa.

- EU skal først og fremmest fokusere på styrket kontrol af de ydre grænser, skriver han.

Torsdag aften, da Weiss' interview med Berlingske dukkede op, skrev Abildgaard:

- Lad mig slå helt fast: 10 mio. afrikanske migranter til Europa er ikke konservativ politik!

- Det indtryk får man desværre fra @WeissPernille i @berlingske i morgen. Vi har brug for arbejdskraft, men vi skal først og fremmest passe på Danmark!

Migranter skal ikke ses som en trussel, mener Weiss.

- Vi kommer i EU til at mangle over ti millioner par hænder de kommende år, siger Weiss til Berlingske.

- Hvis vi koldt og kontant ser på, hvor der i fremtiden vil være en overbefolkning, og hvor befolkningen skrumper, så siger det sig selv, at vi må se på den bedst mulige måde at få stimuleret til, at folk er der, hvor der er plads til dem og brug for dem.

- Og hvor der er en samfundsstruktur, der tager imod dem med et godt udgangspunkt, i stedet for at vi ser migranter som en trussel, siger Weiss.

Sent torsdag kom Weiss selv på banen på Twitter:

- Har udtrykt mig misforståelsesmuligt her. Øv og beklageligt, skrev hun blandt andet.

Der er heller ikke meget hjælp at hente hos andre partier. Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, siger:

- Konservative går nu til valg på at åbne Europas grænser på vid gab for migration fra Afrika.

- Alle er velkomne, og ti millioner nye migranter skræmmer ikke, lyder det fra De Konservative. Det er en helt vild og dybt uansvarlig melding. Socialdemokratiet vil i stedet sikre job til danske unge og ledige, siger han.

DF-næstformand Søren Espersen konstaterer på Twitter, at Weiss med sin melding er kommet på forsiden af Berlingske, men at hun næppe kommer til Europa-Parlamentet i Bruxelles.

  • Pernille Weiss, PLUS Fredag er der 100 dage til, at Danmark afholder valg til EU-Parlamentet.
    Pernille Weiss, spidskandidat for De Konservative til Europa-Parlamentsvalget, er kommet i problemer internt i partiet efter et interview om migration og arbejdskraft i Berlingske. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle