Annonce
Politik

Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst seks uger

Regeringen lægger op til at skære i kontanthjælpen for folk, der ikke har arbejdet mindst 225 timer på et år.

Regeringen vil indføre en "reel" rådighedspligt for kontanthjælpsmodtagere. Det bliver i form af et krav om 225 timers arbejde inden for et år.

Det siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) på et pressemøde fredag, hvor han også præsenterer regeringens længe ventede kontanthjælpsloft.

Samlet set skal ændringerne gøre, at kontanthjælpsmodtagere får en større økonomisk tilskyndelse til at tage et lavtlønnet arbejde.

- Ved at lave et nyt kontanthjælpsloft og genindføre og udvide 225-timers-reglen, vil vi også styrke beskæftigelsen og integrationen i Danmark, siger Jørn Neergaard Larsen.

Der har tidligere været en 225-timers regel, der stillede krav om, at et ægtepar, hvor begge var på kontanthjælp, skulle have minimum 225 timers arbejde inden for et år. Ellers ville den ene kontanthjælp ryge.

Det er den regel, der kommer tilbage, men nu i udvidet form, så den også kommer til at omfatte enlige.

De skal også præstere mindst 225 timers arbejde inden for et år, ellers bliver deres kontanthjælp sat ned med 1000 kroner for dem, der er over 30 år og med 500 kroner for dem under 30, der får en lavere kontanthjælpssats end de ældre.

Et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, skal efter et år hver især dokumentere, at de har arbejdet 225 timer i løbet af det seneste år for at fastholde retten til fuld kontanthjælp.

- Hvis den ene person ikke opfylder kravet, bortfalder kontanthjælpen. Hvis begge personer ikke lever op til rådighedsreglen, bortfalder kun den ene kontanthjælp, skriver Beskæftigelsesministeriet i sit oplæg.

Så snart begge har arbejdet 225 timer, svarende til seks ugers arbejde, vil ægteparret igen være berettiget til fuld kontanthjælp.

Ud over de enlige og ægtepar bliver reglen også udvidet til ikke blot at omfatte jobparate kontanthjælpsmodtagere, men også de såkaldt aktivitetsparate, hvis det står til regeringen.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er ifølge Beskæftigelsesministeriets hjemmeside personer, der har "sammensatte og komplekse problemer".

Kun personer, der har meget begrænset arbejdsevne, skal ifølge regeringen være undtaget fra kravet om at levere 225 timers arbejde på et år.

Beskæftigelsesministeriet mener, at der er en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, fremgår det af de dokumenter, ministeriet har offentliggjort om reformen.

- Problemstillingen er særligt aktuel for ægtepar på kontanthjælp. Siden slutningen af 2011 er antallet af ægtepar, der modtager kontanthjælp, steget med 50 procent, skriver ministeriet.

- Udviklingen skal ses i lyset af, at starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen blev afskaffet pr. 1. januar 2012, hedder det videre.

DF har på forhånd erklæret sig positiv over for et gensyn med reglen.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem