Annonce
Politik

Krav om testsvar inden for et døgn er på bordet i forhandlinger

Inger Støjberg fortæller, at Venstre under onsdagens genåbningsforhandlinger vil stille krav om, at der skal komme svar på coronatest inden for 24 timer. Desuden skal det håndhæves, at coronasmittede skal isolere sig. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Venstre foreslår desuden at indføre stikprøvekontrol for at sikre, at coronasmittede isolerer sig.

Når partierne i Folketinget onsdag mødes for at drøfte udskydelsen af næste fase af genåbningen, vil Venstre stille krav til regeringen om, at svar på coronatest skal være klar inden for 24 timer.

Det siger Inger Støjberg, retsordfører og næstformand i Venstre, til Berlingske og uddyber til Ritzau forud for forhandlingerne, som starter klokken 14.00 på Christiansborg.

- Det er kun ret og rimeligt, at man får svar på test inden for et døgn. Det er jo en meget stor indgriben i en liv, når man skal hjem i isolation. Så nu må myndighederne oppe sig med et hurtigere testsvar, siger hun.

I dag kan der gå op til 72 timer - altså tre døgn - fra man bliver podet for coronavirus, til testsvaret kan ses på sundhed.dk.

Inger Støjberg erkender, at hurtigere svar vil kræve flere testressourcer.

- Det vil betyde, at der skal flere ressourcer til, hvis man skal have afviklet det her noget hurtigere. Det er noget af det, vi skal diskutere med de andre partier i dag.

Desuden fortæller Inger Støjberg, at der skal gøres en større indsat for at personer, som er testet positive for coronavirus, ikke bryder deres isolation.

- Derfor bliver vi nødt til at håndhæve det og sikre os, at folk rent faktisk opholder sig i isolation. Det kan jo ske ved, at man laver stikprøvekontroller for at sikre, at folk rent faktisk er hjemme, siger hun.

- Og hvis man ikke gør det, må vi jo skride til tvangsindlæggelse, som der også er mulighed for i lovgivningen.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, kalder det "et temmelig dramatisk og ret vidtgående forslag".

- Vi skal sikre, at der er isolationsmuligheder for dem, der ikke har mulighed for at hjemmeisolere, siger han.

- Men derfra at gå til angreb på borgernes frihedsrettigheder, og at de skal mistænkeliggøres og have besøg af politiet, er ude af proportioner, siger han.

Forhandlingerne om næste fase af genåbningen kommer efter en tid, hvor smittet igen er begyndt at sprede sig blandt befolkningen.

Særligt kæmper Aarhus, Ringsted og Silkeborg med lokale udbrud, som myndighederne forsøger at få bugt med.

  • PLUS Interne mails belaster Støjberg i asylsag
    Inger Støjberg fortæller, at Venstre under onsdagens genåbningsforhandlinger vil stille krav om, at der skal komme svar på coronatest inden for 24 timer. Desuden skal det håndhæves, at coronasmittede skal isolere sig. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer