3. december skal danskerne stemme om EU-retsforbeholdet. Tirsdag er der førstebehandling af lovforslaget.
Der er fortsat et stykke tid til folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet 3. december, men tirsdag er der i folketingssalen førstebehandling af selve lovforslaget til omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) er en frontfigur for regeringen i forhold til at få danskerne til at stemme ja, og det er ham, som tirsdag fremsætter lovslaget.
- Jeg glæder mig til, at vi rigtig skal i gang. Nu kommer vi frem til lovforslaget og selve debatten om, hvad det er, der skal ske, hvis vi omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
- Det bliver godt med en diskussion om, hvad vi egentlig skal stemme om, også set i lyset af statsministerens åbningstale og løftet om, at hvis der nogensinde skal stemmes om asylpolitikken, så kommer der en ny folkeafstemning, siger han til Ritzau.
Kristian Jensen henviser til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale, hvor han garanterede, at hvis Danmark nogensinde skal indgå i EU's fælles asyl- og udlændingepolitik, så kræver det en folkeafstemning.
Den garanti giver Dansk Folkeparti, som i modsætning til Venstre opfordrer danskerne til et stemme nej 3. december, ikke meget for.
- Det er så forudsigeligt, som at juleaften falder 24. december, at DF altid forsøger at påstå, at der skjules et eller andet i EU-afstemninger, siger Kristian Jensen og fortsætter:
- Intet har været skjult. Vi stemmer om Europol (det europæiske politisamarbejde, red.), ikke asylpolitikken, og det har vi nu gjort endnu tydeligere.
- Jeg ved, at nej-partierne vil forsøge at dreje debatten et andet sted hen end det, som det drejer sig om.
- Men når jeg spørger dem, så kan ingen af dem pege på en eneste af de 22 retsakter, vi vælger til, som de er modstander af.
Ja-partierne består af Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative SF og De Radikale. Alternativet anbefaler også et ja.
Ja-siden ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.
Ændringen er blandt andet blevet aktuel, fordi nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade i Europol på grund af retsforbeholdet.
Nej-partierne, som inkluderer DF, LA og Enhedslisten, mener, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet via en parallelaftale.
Desuden er nej-partierne bange for, at et flertal på Christiansborg fremover kan bestemme over Danmarks deltagelse i EU's retspolitik.