Uligheden måles på en ny måde af regeringen. Det er snyd, lyder kritikken fra økonomer og oppositionen.
Et af de ni mål for dansk økonomi, som Thorning-regeringen opstillede i sit regeringsgrundlag i 2011, var, at uligheden skulle begrænses.
Men regeringens reformer og generelle økonomiske politik har trukket i den forkerte retning og øget uligheden.
I hvert fald hvis det måles med den såkaldte gini-koefficient, som er den klassiske metode at opgøre uligheden i et samfund på.
Nu har regeringen imidlertid ændret metoden til beregning af uligheden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
Finansministeriet har i et svar til Folketinget indregnet vækst i det offentlige forbrug som en lighedsskabende faktor og ikke kun væksten i denne valgperiode.
For at få et plus på ligheden har regeringen også medregnet det offentlige forbrug frem til 2020, som det vil være med SR-regeringens økonomiske politik.
Men det er at snyde på vægten, mener både økonomer og oppositionen.
- Regeringen forsøger at reparere og pynte på regnskabet over uligheden, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Venstres finansordfører, Peter Christensen, kalder regeringens lighedsregnestykke for "det rene humbug".
Finansminister Bjarne Corydon (S) mener dog, at uligheden skal anskues bredere end bare via den klassiske gini-koefficient.
- Økonomisk lighed er meget væsentligt. Der er bare mange kilder til lighed og ulighed. En af de væsentligste kilder til ulighed har vel været, at vi har haft en folkeskole, der ikke fungerede godt nok, siger han.