Annonce
Politik

Kulturminister: Nævn skal besvare spørgsmål om dab-udbud

Radio24syv tabte i sidste uge udbuddet om den nye dab-kanal. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kulturministeren inviterer medieordførere til møde, hvor nævn vil besvare spørgsmål om dab-udbud.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) vil have Radio- og tv-nævnet til at svare på den seneste tids spørgsmål og kritik om begrundelsen for valget af udbyder til en ny dab-kanal.

Derfor vil ministeren sørge for et møde med nævnet, hvor også medieordførere fra Folketingets partier er inviteret, så nævnet kan svare på spørgsmål.

- Jeg vil have, at der er rene linjer om den beslutning, som Radio- og tv-nævnet har truffet. Kritik og alle spørgsmål om dab-udbuddet er mere end velkommen, og alle skal have svar, siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.

- Derfor må Radio- og tv-nævnet også stille op og besvare alle spørgsmål, der måtte være. Det er vigtigt, at nævnet nu har åbnet for, at byderne kan stille spørgsmål til nævnet om beslutningen, lyder det videre fra ministeren.

Prehn har ikke haft mulighed for at lade sig interviewe af Ritzau mandag.

I sidste uge tabte Radio24syv udbuddet om at drive den nye dab-kanal til ungdomsstationen Radio Loud.

Det afgjorde Radio- og tv-nævnet. Frem til tirsdag klokken 12 kan Radio24syv, Loud samt DK4 Radio, der også havde ansøgt om at drive kanalen, stille spørgsmål til nævnet om afgørelsen.

Nævnet vil besvare spørgsmålene inden middagstid fredag. Svarene vil ifølge Slots- og Kulturstyrelsen blive offentliggjort.

Efter afgørelsen har det været kritiseret, at Radio Loud lægger op til at dække 82 procent af landet, mens Radio24syv lagde op til at dække cirka 97 procent.

Netop den mindre geografiske dækning har været kritiseret af De Radikale, som ønsker et nyt udbud af den nye dab-kanal.

Medieordfører Jens Rohde (R) har på Facebook foreslået, at Radio24syv skal have forlænget sendetilladelsen, så udbuddet kan gå om.

Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker også, at udbuddet skal gå om.

Hos Venstre har partinestor Claus Hjort Frederiksen sagt, at hans personlige holdning er, at udbuddet skal gå om.

Det er imidlertid ikke Venstres officielle holdning på nuværende tidspunkt.

- Vi har ikke gjort vores stilling op. Det gør vi, når vi ser svarene på de spørgsmål, der er stillet, og de redegørelser, der er blevet lovet, siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

Venstre afviser Jens Rohdes idé om, at Radio24syv skal have forlænget sendetilladelsen.

SF vil indtil videre også afvente udviklingen, selv om udbuddet ifølge medieordfører Jacob Mark ser skævt ud.

- Det ser skævt ud, at man vælger en kanal, der ikke er landsdækkende, når vi bad om, at den skulle være landsdækkende.

- Men inden vi vurderer, hvad der er sagligt og ikke sagligt, vil vi gerne have en diskussion med Radio- og tv-nævnet. Det er den ordentlige måde at gøre det på, og vi er åbne for indtil da at give Radio24syv en økonomisk håndsrækning.

- Og vi er også åbne for, at det kan gå om, hvis det viser sig, at det ikke er sagligt, efter at vi har haft en diskussion med nævnet, siger Jacob Mark.

De Konservatives medieordfører, Birgitte Bergman, vil også give nævnet mulighed for at forklare sig.

Men "hvis du spørger mig lige her og nu, på det oplyste grundlag jeg har nu - så hælder jeg til, at udbuddet skal gå om", skriver hun på Facebook.

Kulturministeren vil have møde med Radio- og tv-nævnet om DAB-udbud
  • Blomster foran Radio24syvs lokaler i København
    Radio24syv tabte i sidste uge udbuddet om den nye dab-kanal. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud