Kun hver 10. flygtning er klar til et job

Både rød og blå blok vil have flygtningene til at arbejde mere for pengene, men kun en lille del af dem er af kommunernes socialrådgivere vurderet til at være i stand til at varetage et job.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af de seneste tal fra Beskæftigelsesministeriets database, jobindsats.dk.

Af de 9132 personer, der er på kontanthjælp og i gang med det treårige integrationsprogram i kommunerne, er 246 personer - tre procent - kategoriseret som jobparate.

Blandt de resterende er langt den største gruppe - 88 procent - såkaldt aktivitetsparate, hvilket vil sige, at de har andre problemer end arbejdsløshed. Eksempelvis lider en del af posttraumatisk stress, PTSD. Endelig er der 814 personer - ni procent - hvis status er uoplyst.

I sidste uge fremlagde regeringen sit lovforslag på integrationsområdet med et minimumkrav om, at flygtninge og familiesammenførte skal arbejde ti timer om ugen i for eksempel virksomhedspraktik.

Men det krav vil altså kun gælde for 246 personer.

Venstre kaldte regeringens forslag uambitiøst og krævede en 37 timers arbejdsuge til flygtningene.

Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, mener, at politikerne skaber et urealistisk billede af, hvor mange flygtninge der her og nu kan sættes i sving, og hvor mange timer de kan klare.

- Det er en politisk varm kartoffel, og den vil politikerne gerne fjerne med et snuptag, men sådan er virkeligheden ikke. Vi taler i mange tilfælde om mennesker, der er dybt traumatiserede, siger Majbrit Berlau til Jyllands-Posten.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) understreger, at også de aktivitetsparate skal have et virksomhedsrettet tilbud, som kan være praktik eller et nyttejob.

- Dem sætter vi så ikke timetal på, og det er der en god grund til, for det er en blandet gruppe, hvor nogle har posttraumatiske sygdomme, og hvis man satte et timetal på dem, kunne det gå galt på alle måder, siger ministeren til Jyllands-Posten.