Selvom LA gik til valg på en mindre offentlig sektor, afviser partiet ikke at lægge stemmer til en større.
Under valgkampen sloges Folketingets partier om, hvor meget den offentlige sektor skal vokse i årene fremover.
Nogle partier - herunder Venstre - ønskede nulvækst, mens eksempelvis Dansk Folkeparti var i den anden grøft med krav om en offentlig vækst på 0,8 procent.
Men der var ét parti, der skilte sig ud fra mængden: Liberal Alliance.
Som det eneste parti gik Liberal Alliance til valg på, at den offentlige sektor skal blive mindre fremover, fordi pengene nu engang er mest naturligt hjemmehørende i de lommer, de kommer fra, nemlig borgernes, lød det.
Og partileder Anders Samuelsen har da også skoset de øvrige partier for at være mere eller mindre tro kopier af Socialdemokraterne.
Nu er valget overstået. Og finanslovsforhandlingerne er i gang. Men nu virker Liberal Alliance ikke længere helt så afvisende over for en beskeden vækst i den offentlige sektor på de 0,3 procent, som regeringen lægger op til.
- Der er lagt op til en vækst i det offentlige på 0,3 procent, og hvis man kender sin historik, så ved man, at det offentlige forbrug i de senere år har landet under det niveau, man har budgetteret med, siger partiets finansordfører, Ole Birk Olesen.
- Så de 0,3 procent kan godt ende med at blive minus 0,2 procent, det må vi se, siger han efter tirsdagens finanslovsforhandlinger, der havde fokus på indsatser på sundheds- og ældreområdet.
Spørgsmål: Hvor stor en procentdel af Socialdemokraterne er man, hvis man går med til 0,3 procents stigning i den offentlige vækst, og så bare krydser fingre for, at det ikke ender der?
- Det kan også være, at man bare er et realistisk menneske, der ved, hvordan tingene plejer at gå. Og et realistisk menneske i forhold til, at man ved, hvor meget man kan få igennem, når man er et parti med 13 mandater, siger Ole Birk Olesen.