Annonce
Politik

LA-leder brygger på at formulere den danske drøm for indvandrere

I sin bog "Vejen til ansvar", som udkommer 1. juni, forklarer Alex Vanopslagh (LA), hvad liberalisme er for ham. Bogen kommer også omkring partiformandens syn på blandt andet velfærdsstaten og folkeskolen. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Med sin nye bog "Vejen til ansvar" blæser Alex Vanopslagh (LA) til langvarig borgerlig værdikamp.

I over to år har han forsøgt at finde svaret.

Men Liberal Alliances partiformand, Alex Vanopslagh, er stadig ikke lykkes med at formulere, hvad den danske drøm er.

- På et eller andet tidspunkt skal jeg holde den tale, hvor jeg kommer med det bud, siger Alex Vanopslagh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han udkommer 1. juni med sin bog "Vejen til ansvar".

En bog til borgerlige, forklarer den liberale partiformand, hvor budskabet kort fortalt er, at "vi skal genfinde den borgerlige sjæl, der ligger i den danske kultur, og troen på det personlige ansvar".

- Jeg har jo ofte talt, om at borgerlige har tabt den overordnede værdikamp i Danmark, og vi burde skrive nogle flere bøger. Og så må jeg hellere selv bidrage.

I bogen beskriver Alex Vanopslagh sit håb om, at "det med tiden vil lykkes at formulere "den danske drøm", og at noget vil kunne give indvandrere lyst til at identificere sig som danske".

En pointe, som en socialdemokratisk debattør har inspireret ham til. Og et ønske, som "fylder meget i hovedet".

- Der er en stor gruppe af ikkevestlige efterkommere i det her land, som i det store hele gerne vil Danmark. Forstået på den måde, at de nyder den danske frihed, gerne vil arbejde, gerne vil opføre sig ordentligt.

- Men de er lidt fanget mellem, at der er en dansk kultur på den ene side, og så har de nogle mellemøstlige rødder både religiøst og på andre måder.

- Kan vi finde frem til den danske drøm så at sige, som man godt kan leve op til uden at spise frikadeller og se "Matador" hver aften, så tror jeg, vi virkelig ville kunne styrke integrationen, og det burde jo være målet, siger Alex Vanopslagh og påpeger igen, at han "ikke har løsningen på det".

Men drømmen skal i princippet være formuleret til alle danskere, lyder det.

Når Alex Vanopslagh i bogen mener, at borgerlige partier har tabt værdikampen i Danmark, bruger han eksempelvis Anders Fogh Rasmussens (V) mange år som statsminister som et billede på det.

- Han forsømte værdikampen, og derfor var Danmark et mindre liberalt land efter hans årti ved magten. Til gengæld var det offentlig forbrug, overvågning af borgerne og bureaukratiet vokset gevaldigt.

- Socialdemokratiet havde ikke vundet magten, men de havde vundet værdikampen, lyder det i bogen.

Alex Vanopslagh medgiver, at det handler om "the long game" i en værdikamp.

- Men belønningen er stor, hvis man vinder en værdikamp.

Han nævner velfærd som et område, hvor en sådan kamp skal tages.

- Vi skal overbevise folk om, at hvis vi virkelig vil have bedre velfærd i fremtiden, så skal vi nok tage et opgør med offentlige særinteresser.

Videre nævner Alex Vanopslagh en værdi som "stolthed ved at klare sig selv".

Men hvorfor har borgerlige partier haltet bagefter i værdikampe?

- Helt overordnet vil jeg mene, at vi som borgerlige partier - også i Liberal Alliance gennem årene - har haft en tendens til at begrunde vores politik med sådan et teknokratsprog, hvor det bliver meget, at nu skal vi gøre sådan her, for så giver det x og y i dynamiske effekter og øget arbejdsudbud.

- Det er ikke, fordi de ting er irrelevante, men jeg tror ikke, at det er det, der inspirerer folk og motiverer til at stemme borgerligt, siger Alex Vanopslagh.

Han mener, at Mette Frederiksen har vundet de sidste to valg på "at give folk en følelse af, at det handler om tryghed", og at "venstrefløjen i mange år har været gode til at tale om værdier som solidaritet, lighed og fællesskaber".

- Jeg synes, at vi har masser af smukke værdier bag vores politik i den borgerlige lejr, men vi har måske ikke altid været gode nok til at fortælle dem. Og det mener jeg, at vi skal, og jeg forsøger at gøre det i bogen.

/ritzau/

  • Martin Lidegaard, Alex Vanopslagh og Søren Pape Poulsen
    I sin bog "Vejen til ansvar", som udkommer 1. juni, forklarer Alex Vanopslagh (LA), hvad liberalisme er for ham. Bogen kommer også omkring partiformandens syn på blandt andet velfærdsstaten og folkeskolen. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen