Annonce
Politik

LA-lokalformænd presser Anders Samuelsen på topskatten

Flere af Liberal Alliances lokalformænd mener, at partileder Anders Samuelsen skal stå fast på, at regeringen i sit kommende skatteudspil lægger op til, at færre skal betale topskat. Også selv om der ikke er politisk flertal for det. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv

Regeringens skatteudspil skal indeholde forslag om, at færre skal betale topskat, mener flere LA-lokalformænd.

Selv om der ikke er politisk flertal for at pille ved topskatten, skal regeringens kommende skatteudspil alligevel forsøge på det. Det siger en række af Liberal Alliances lokalformænd til DR.

Hvis regeringen ikke har et topskatte-forslag med i sit udspil, vil det være et "utvetydigt" nederlag for Liberal Alliance, mener lokalformand Mia Due Christensen fra Fredensborg.

- Der skal klart stå i regeringens udspil, at færre skal betale topskat. Selvfølgelig. Sker det ikke, vil jeg blive meget skuffet. Ellers har vi jo givet op, siger hun til DR.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har i denne uge endnu engang gentaget, at tiden ikke er til at sænke skatten for de danskere, der tjener mest.

Men den manglende politiske opbakning bør ikke få LA-toppen og regeringen til at droppe forslaget, mener lokalformand i Egedal Tommy Højegaard (LA):

- Det vil være en skuffelse, hvis man bøjer sig for forhånd. Vi skal ikke lægge et kompromis frem på forhånd, for så har man jo tabt på forhånd, siger han til DR.

Selv om DF siger nej, kan regeringen "jo godt promovere vores politik", lyder det ligeledes fra lokalformand Rune Hjortkjær Meldgaard (LA) fra Aarhus.

Partileder Anders Samuelsen (LA) gjorde for et år siden lavere topskat til et ultimativt krav til Venstre-regeringen.

Som bekendt blev kravet vekslet til en plads i trekløverregeringen, som i sit regeringsgrundlag skrev, at den "til brug for forhandlingerne om Jobreform II vil fremlægge forslag, der markant mindsker antallet af danskere, der betaler topskat".

Samuelsen ønsker ikke at kommentere lokalformændenes udtalelser, men henviser DR til politisk ordfører Christina Egelund (LA). Hun vil ikke love, at regeringsudspillet vil byde på et topskatte-forslag. Men til DR siger hun:

- Liberal Alliances skattepolitik er klar: Vi synes alle skatter og afgifter i det her land er for høje, og at de skal sættes ned.

DR har talt med flere lokalformænd, der kræver topskatten på forhandlingsbordet, samt andre, der ikke ønsker at kommentere spørgsmålet.

  • Folkemødet på Bornholm - dag 2
    Flere af Liberal Alliances lokalformænd mener, at partileder Anders Samuelsen skal stå fast på, at regeringen i sit kommende skatteudspil lægger op til, at færre skal betale topskat. Også selv om der ikke er politisk flertal for det. Foto: /ritzau/Frandsen Finn/arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet