Brugerbetaling hos lægen rammer socialt skævt, mener praktiserende læger.
Formanden for Lægeforeningen Mads Koch Hansen er ikke begejstret for K-forslag om brugerbetaling ved lægebesøg.
Han påpeger, at netop de praktiserende lægers funktion ofte også er at holde folk fra at benytte andre dele af sundhedsvæsnet, fordi meget kan sorteres fra eller ordnes direkte hos lægen.
- Hvis folk i stedet begynder at bruge andre dele af sundhedsvæsnet, og eksempelvis går mere på skadestuen, så har man vundet meget lidt. De praktiserende læger er ikke det rette sted til brugerbetaling, siger Mads Koch Hansen.
Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut er brugerbetaling hos lægen endnu ikke undersøgt helt til bunds. Både Norge og Sverige har en form for brugerbetaling hos den praktiserende læge, men samlet set er andelen af brugerbetaling i Norge og Sverige ikke højere end i Danmark, hvor man selv skal betale for eksempelvis tandlæge, briller, kiropraktor, fysioterapeut og medicin.
- De undersøgelser, der er lavet, har vist, at man ved hjælp af brugerbetaling til en vis grad kan påvirke brugen af sundhedsydelser. Men konsekvenserne er ikke undersøgt nærmere i vores nabolande, siger Jes Søgaard.
Hvorvidt brugerbetaling afholder meget syge fra at gå til lægen, findes der ikke mange undersøgelser af. Den seneste er næsten 30 år gammel og stammer fra USA.
- Den viste, at brugerbetaling reducerede forbruget med 25 procent. Problemet var bare, at reduktionen fordelte sig ligeligt på både vigtige og ubetydelige undersøgelser. Prisen kan altså være, at nogle, der burde ses af en læge, ikke kommer, siger Jes Søgaard og fortsætter:
- Spørgsmålet er så, om man vil betale den pris. Måske kan noget af det også imødegås med bedre informationskampagner til borgerne om, hvornår de skal gå til lægen.
/ritzau/