KOMMUNEN TIL EKSAMEN: Det er blevet tungt og bureaukratisk efter sammenlægningen, mener Marianne de la Motte, SF.
Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster.
Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.
Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.
I Folketidende og på folketidende.dk.
Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"
Af Marianne de la Motte, SF
Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- Syv kommuner er blevet til en kommune gående fra kommunestørrelser på cirka 6.000 indbyggere til en kommune med cirka 47.000 indbyggere - herudover er vilkåret en meget stor geografi. Kommunalreformen betød også nedlæggelse af Storstrøms amt og oprettelse af Region Sjælland - som nu styrer blandt andet sygehusvæsenet og for Lollands vedkommende ligger helt oppe i Sorø.
”Effekten” - der er mange effekter: økonomisk, kulturelt, serviceniveau, trivsel, arbejdspladser o.s.v.
Jeg vurderer, at det organisatorisk er blevet tungt og bureaukratisk og længere væk fra borgeren, jeg oplever at der er sket mange ”centraliseringer”, sammenlægninger af funktioner, rådhuse, kommunekontorer, skoler, institutioner o.s.v. Jeg oplever mange tomme bygninger. Jeg oplever at mange arbejdspladser er lukket, dette skyldes også regeringens og Region Sjællands ”centraliseringer” - politi, sygehus, dommerkontorer. Jeg ser fraflytning fra Lolland Kommune af unge mennesker - cirka 500 fraflytter om året - dette er det helt store problem. Jeg ser at ældre-befolkningen, de 65+-årige i Lolland Kommune, er den eneste befolkningsgruppe der vokser - andelen af 65+-årige er cirka 22 procent (næsten hver 4. borger) , forventes steget til cirka 26 procent om 4 år.
92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- En af ideerne med kommunalreformen var at serviceniveauet i kommunerne skulle ”harmoniseres” altså der skal være et ensartet serviceniveau i alle de 7 gamle kommuner. Dette har betydet, at nogle af de 7 gamle kommuner har fået et lavere serviceniveau og andre af de 7 gamle kommuner har fået et højere serviceniveau alt afhængigt af udgangspunktet. Serviceniveauet er blevet ens for Lolland kommunes borgere. Kommunalreformen blev indført for 4 år siden - og lige siden er der gennemført store besparelser på de enkelte udvalgsområder - ældre og sundhed, skoler, social- og psykiatri, teknisk område o.s.v. så dette har betydet, at serviceniveauet er sænket, senest henover sommeren 2010.
Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Det har jeg det rigtigt dårligt med - som lokalpolitikker i en stor kommune føler jeg heller ikke, at jeg altid kender borgernes synspunkter - der er blevet længere fra borgerne til politikerne og omvendt.
Ifm sparerunderne sendes materialet til høring i relevante fora - og der kommer mange, mange høringssvar både fra ansatte, ældreråd, handicapråd, borgergrupper o.s.v. Høringssvarene er seriøse og udtrykker kendskab til emnet, der fremhæves forslag og anbefalinger - men det indebærer jo ikke, at det der står i høringssvarene også bliver beslutningen - men høringssvarene læses og indgår i helhedssynet på sagen. Som politiker i byrådet er jeg valgt til at tage beslutningerne, også de upopulære - men jeg ønsker, at det er de gode løsninger/beslutninger der træffes - så samspillet mellem politiker, relevante fora og borgere er nødvendigt og en væsentlig faktor i et demokrati.
Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
- Ældre området i Lolland kommune skal opprioriteres - det er indenfor dette område ”befolkningstilgangen” er i Lolland kommune - vi ligger i den lave ende af skalaen med de penge, der bruges på området. Vi har nået smertegrænsen og kan ikke sænke serviceniveauet yderligere. Vi skal fortsat arbejde på ”at udvikle og løse opgaverne på andre måder” - robotteknologi, tidsvarende boligformer, aflastningspladser/akutpladser, dagpladser, øge indsatsen vedrørende træning o.s.v.
Teknisk område bør opprioriteres - med øget istandsættelse/vedligeholdelse af veje, fortove, grønne områder, manglende lys i gadelygterne o.s.v. Spareiveren blandt politikere skal styres ved politiske prioriteringer på tværs af udvalgsområderne.
Uddannelsesforløb for de unge - sikre at de unge ”kommer i gang” efter endt grundskole. Opprioritering af arbejdspladser i kommunen, her må staten og regionen medvirke til at lægge arbejdspladser i Lolland kommune. Kommunen skal tilbyde smidige, hurtige og serviceorienterede sagsgange til private virksomheder, som ønsker at nedsætter sig i kommunen.
Hvem skal betale?
Ledelsesstrukturen skal slankes og gøres mere smidig i Lolland Kommune. Jeg ser gerne, at ledelsen af de forskellige områder i stor udstrækning bliver lagt ud på matriklerne hvor personalet og opgaverne er.
Indenfor de områder som får faldende ”antal brugere/borgere” f.eks. skolerne, forventer jeg der sker en økonomisk tilpasning.
Ligeledes skal vi fortsat have stort fokus på forhandlingerne om Udviklingsaftale og Udligningsaftale samt aftale om fuld refusion for udgifter i forbindelse med Femern-byggeriet med regeringen - vi kan ikke få del i velfærden uden Folketinget spiller ind med kroner og ører.
