Annonce
Politik

Landbrugslobby tilbagebetaler penge for omstridt kødrapport

Landbrug & Fødevarer erkender at være gået for langt i sag om omstridt oksekødsrapport og refunderer nu penge.

Sagen om en stærkt kritiseret oksekødsrapport får nu konsekvenser i en af landets største lobbyorganisationer.

Landbrug & Fødevarer erkender at være gået over grænsen i sagen. Derfor tilbagebetaler organisationen nu 455.000 kroner, som den havde fået af Kvægafgiftsfonden til at lave en rapport om oksekøds miljø- og klimabelastning.

Det udtaler direktør for Landbrug & Fødevarer Morten Høyer i en skriftlig kommentar til Information.

- Vi kan se, at vi ikke har overholdt god skik for samarbejde med universiteter, som vi burde have gjort. Vi er gået for langt, og vores indblanding i projektet har miskrediteret forskernes resultater.

- Det kan vi ikke være tjent med. Derfor vælger vi at betale det anvendte beløb tilbage til den fond, der har bevilget os pengene, skriver Morten Høyer blandt andet til Information.

Rapporten er udarbejdet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet.

Den er finansieret af Kvægafgiftsfonden med hjælp fra Landbrug & Fødevarer.

I Information har eksperter blandt andet kritiseret, at projektets styregruppe har bestået af repræsentanter fra landbrugs- og kødsektoren, og at Landbrug & Fødevarer har stået for projektledelsen.

Derudover kunne Information fredag afsløre, at forskerne bag rapporten har ladet landbrugslobbyen påvirke en pressemeddelelse og ladet dem skrive hele afsnit i rapporten.

Både Danish Crown og Landbrug & Fødevarer har dermed spillet en så fremtrædende rolle i processen, at de har kunnet skrive i og komme med rettelser til rapporten. Samtidig står Danish Crown bag rapportens titel og forsidefoto.

Morten Høyer oplyser, at Landbrug & Fødevarer ud over at refundere fondsmidlerne også har besluttet at skærpe interne procedurer.

- Vi er en organisation, der laver innovation, udvikling, sygdomsforebyggelse og meget andet, så fødevareerhvervet kan udvikle sig. Men vi er også en interesseorganisation.

- I denne sag har vi fået blandet kasketterne sammen, og derfor har vi besluttet, at fremover må politiske medarbejdere ikke deltage i forskningsprojekter med universiteterne, skriver Morten Høyer til Information.

Hos Landbrug & Fødevarer vil man nu sætte gang i en undersøgelse af, om interesseorganisationen ved tidligere projekter har haft for stor indflydelse på universitetsforskeres arbejde.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem