En ændring i bonus for at kunne dansk koster danske statsborgere dyrere end flygtninge.
Regeringen vil skære i integrationsydelsen ved blandt andet at ændre i måden personer belønnes for at kunne dansk.
Det betyder, at danske statsborgere på integrationsydelse vil miste flere penge som følge af regeringens forslag end flygtninge.
Som et punkt i regeringens plan skal det såkaldte dansktillæg - som modtagere af integrationsydelsen i dag får, hvis de taler sproget - laves om til en danskbonus, skriver Politiken mandag.
Det betyder, at der ikke længere vil være en månedlig udbetaling på omkring 1500 kroner, men et engangsbeløb på 6000 kroner.
Ændringen fra tillæg til bonus betyder også, at det kun er personer omfattet af et integrationsprogram, der kan få pengene udbetalt, og det udelukker danske statsborgere.
- En dansk statsborger, som vender hjem fra et udlandsophold og modtager integrationsydelse, vil ikke kunne modtage en danskbonus, da vedkommende ikke deltager i et integrationsprogram med danskundervisning, bekræfter Finansministeriet over for Politiken.
Ministeriet bemærker, at det vil gælde en "begrænset personkreds, idet de fleste danskere, som vender hjem fra et EU-land, vil være berettiget til kontanthjælp."
Per april 2017 var 536 personer med dansk oprindelse på integrationsydelse.
- Jeg ved ikke, hvorfor regeringen har lavet det sådan, siger René Christensen, der er finansordfører for Dansk Folkeparti til Politiken.
Han forventer, at det undervejs i forhandlingerne vil blive lavet om, så flygtninge ikke er bedre stillet end danske statsborgere.
- Jeg er da helt sikker på, at regeringen også kan imødekomme, at de, der kan dansk, selvfølgelig skal kunne få engangsudbetalingen, siger han.
Beskæringen af integrationsydelsen er et element i regeringens plan for at få seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet.