I forbindelse med politiets lederreform er der indgået 74 ordninger om rådighedsløn i en årrække.
74 af de cirka 300 ledere, der blev skåret væk i forbindelse med en lederreform i politiet i sommer, har ikke fået et nyt job i politiet, men har i stedet fået en lukrativ aftale om rådighedsløn de næste tre år.
I alt udgør omkostningerne til de 74 indgåede aftaler om rådighedsløn 107,4 millioner kroner. Det viser et svar Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg.
I forbindelse med reformen blev det lederlag, der hedder vicepolitikommissær, fjernet. 69 af de 74 indgåede aftaler om rådighedsløn er indgået med vicepolitikommissærer.
Aftalerne kommer dog ikke til at belaste politiets budget i de kommende år.
"Der er i 2014 foretaget en hensættelse til at dække omkostninger i de fremtidige år, således at politiets regnskaber ikke netto belastes af lederreformen fra 2015 og frem. Omkostningerne i de enkelte år fra 2015 dækkes således af hensættelsen," lyder det i Justitsministeriets svar.
Søndag sagde Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, at man havde ventet, at en større del af de tidligere ledere ville blive i politiet.
Han fortalte samtidig, at man næppe skal forvente at se de tidligere ledere tilbage i politistyrken.
Spørgsmål: Det er rigtig mange millioner til politiledere, der har forladt politiet. Virker det ikke absurd i en situation, hvor politistyrken er skåret ned med 550 mand over tre år?
- Det er jo den mulighed, man har som tjenestemand. Man har kunnet vælge at blive i politiet under andre vilkår.
- Kunne der ikke findes en passende stilling, har de mulighed for at gå på rådighedsløn i tre år. De kan blive kaldt tilbage til politiet, men det sker typisk ikke. Men det er mange penge. Det er reelt fuld løn i tre år uden tillæg, sagde Claus Oxfeldt søndag.
1. januar 2011 var der 11.100 mand i den danske politistyrke. I dag er der cirka 10.550.