Annonce
Politik

Libanon og Jordan får danske nødhjælpsmillioner

Der er ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs stort behov for nødhjælp i Syriens nabolande. Derfor sender Danmark millioner til Libanon og Jordan. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

150 millioner kroner sendes til i Syriens nabolande. Pengene tages fra den oprindelige udviklingskasse.

Danmark sender 150 millioner kroner afsted til at støtte Syriens nabolande Libanon og Jordan.

Det fortæller minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V).

Pengene skal blandt andet bruges til en sundhedsfond, der står for sundhedsydelser til flygtninge i Jordan. Til det område mærkes 60 millioner kroner.

- Presset på sundhedsydelser er kolossalt stort i blandt andet Jordan. Derfor har vi her valgt at bidrage til at kunne løfte den opgave, det er at stille sundhedsydelser til rådighed, siger Ulla Tørnæs.

Hun peger på, at Jordan ikke har en chance for at løse opgaven alene.

58 millioner kroner går til et bidrag til FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

De skal blandt andet støtte lokale centre i Libanon, der laver psykosociale aktiviteter og andre aktiviteter med sårbare flygtninge, lyder det.

De resterende millioner skal gå til at styrke civilsamfundet i Libanon, forklarer ministeren.

Pengene er taget fra en pose, som Ulla Tørnæs på en donorkonference i Bruxelles i april lovede at sende til humanitær indsats i Syrien og nabolande.

Her lovede hun et samlet beløb på 730 millioner, der kommer fra det samlede udviklingsbudget.

Af det samlede beløb afsatte hun 380 millioner til udviklings- og stabiliseringsindsatser i nabolandene.

Ifølge ministeren giver det god mening at sende pengene afsted nu, på trods af at der længe har været flygtningestrømme til Libanon og Jordan.

- Vi har set nøje på, hvor behovene er størst. I stedet for at udbetale det hele i en stor klump 1. januar, så følger vi udviklingen - med henblik på at bidrage bedst og hjælpe flest.

- Vi har analyseret, hvor der her og nu er størst behov for yderligere bidrag fra det internationale samfund og herunder også fra Danmark, siger Ulla Tørnæs.

Krigen i Syrien begyndte i 2011 med store protester mod præsident Bashar al-Assads styre. Præsidenten lod sit militær slå hårdt ned på demonstrationer, og situationen eskalerede.

Siden er omkring 360.000 mennesker blevet dræbt. Ifølge FN er mere end 5,6 millioner mennesker flygtet fra Syrien siden 2011.

Ifølge ministeren anslår den libanesiske regering at omkring 1,5 millioner syrere opholder sig i Libanon.

Libanon har et areal, der cirka svarer til en tredjedel af Jyllands areal.

  • Danmark tilbageholder millioner til Tanzania for homofobi
    Der er ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs stort behov for nødhjælp i Syriens nabolande. Derfor sender Danmark millioner til Libanon og Jordan. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet