Annonce
Politik

Lidegaard: Hjælp bådflygtninge med mere bistand

Mere udviklingsbistand skal hjælpe til at løse historisk krise med bådflygtninge, siger udenrigsministeren.

Mere udviklingsbistand, større hjælp til Italien og bekæmpelse af menneskesmuglere skal være med til at løse den historiske flygtningekrise, der natten til søndag har kostet op mod 700 bådflygtninge livet.

Sådan siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Ritzau efter det seneste skibsforlis på Middelhavet.

- Sagen er, at jo mere vi gør for at redde flygtningene, jo flere tømmerflåder og joller sætter menneskesmuglerne i havet på den anden side, siger udenrigsministeren og fortsætter:

- Derfor skal der flere indsatser til. For det første må vi gøre alt, hvad vi kan for at forebygge den her flygtningekrise. Der er brug for mere og ikke mindre udviklingsbistand, slår han fast.

Ud over mere udviklingsbistand er det også nødvendigt at sætte ind med hjælp til Italien og at træne politimyndigheder til at dæmme op for menneskesmuglernes aktiviteter, lyder det fra ministeren.

- Italien har udsendt et nødråb, som jeg mener, vi er nødt til at lytte til. EU bliver nødt til at bistå Italien mere end i dag, og det er vi villige til at kigge på, siger han.

Udenrigsministeren mener, at "meget tyder på, at der er behov for en stærkere indsats," men om indsatsen skal minde mere om det nu lukkede italienske Mare Nostrum-program, kan han ikke sige.

Mare Nostrum blev etableret, efter at flere end 360 emigranter druknede, da deres båd kæntrede tæt på den italienske kyst i oktober 2013.

Programmet er blevet erstattet af EU's grænsekontrol Triton, som dog ikke har noget specifikt eftersøgnings- og redningsmandat, og som har færre skibe og et mindre område at operere på.

Ud over at lægge op til nye initiativer på havet understreger ministeren, at det også er helt essentielt at samarbejde med de nordafrikanske lande, hvor menneskesmuglerne opererer fra:

- Der er brug for at træne politimyndighederne i landene på den anden side og sikre, at de kan gennemføre større aktioner mod menneskesmuglerne, siger han.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem