Annonce
Politik

Løkke er ikke stolt af nogen Muhammed-tegninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke en Muhammedtegning som baggrundsskærm ligesom udlændingeminister Inger Støjberg (V). Og han er heller ikke stolt af tegningerne, som Støjberg har proklameret, at vi bør være. Foto: /ritzau/Davali Philip/arkiv

Statsministeren fortæller, at han ikke har Muhammed-tegninger som skærmbaggrund ligesom Inger Støjberg.

Et museums beslutning om ikke at vise de omstridte Muhammed-tegninger i en udstilling om blasfemi fik tirsdag morgen udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til tasterne.

På Facebook delte hun et billede af, at baggrunden på hendes iPad er Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen - med en bemærkning om, at vi skal være stolte af Muhammed-tegningerne.

Men det er hendes chef og partiformand, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), ikke:

- Jeg har ikke selv Muhammed-tegninger på min telefon, men jeg er glad for, at vi lever i et land, hvor man gerne må have det.

- Og det er egentlig den kommentar, jeg har til den sag, for jeg udøver ikke kunstkritik. Det må museerne selv finde ud af.

For en god ordens skyld understreger statsministeren, at han synes, det er vigtigt, at vi har ytringsfrihed.

- Det er vigtigt, at vi må gøre grin og lave satire med høj som lav - også med religiøse symboler. Den frihed skal der være, og den frihed er der i Danmark.

Spørgsmål: Men hvad siger du til, at din minister lægger den her meget omdiskuterede tegning på Facebook?

- Det har jeg ikke nogen egentlig bemærkning til, andet end at jeg ikke selv har en Muhammed-tegning på min telefon. Men jeg er glad for, at vi lever i et land, hvor man kan have det.

- Jeg er ikke stolt af nogen tegning - og jeg er heller ikke stolt af et kors i kunstnerens eget urin.

- Men jeg er tilfreds med at leve i et land, hvor man må lave sådan et mærkeligt kunstværk, hvor man putter et kors ned i sin egen urin og også gerne må lave Muhammed-tegninger.

I den kommende udstilling "Billedstorm fra reformationen til i dag" vil Skovgaard Museet i Viborg ikke vise Muhammed-tegningerne, fordi de vil skygge over den nuancerede fremstilling af blasfemisk kunst, har museumslederen fortalt Berlingske.

Den beslutning kalder Støjberg for ærgerlig. Men Løkke vil ikke fælde nogen dom:

- Jeg er ikke kunstkritiker, og jeg kender ikke de nærmere omstændigheder omkring det museum.

- Jeg kan bare sige, at jeg er stolt af og glad for, at vi lever i et land, hvor vi i øvrigt har ophævet blasfemiparagraffen, og hvor man gerne må være kritisk også i satire og tegninger over for religiøse symboler.

- Jeg er stolt af at leve i det land. Men det gør ikke, at jeg er synderligt stolt af nogen specielle tegninger frem for andre.

Efter Jyllands-Posten 30. september 2005 trykte de 12 tegninger af profeten Muhammed som en kommentar til kunstneres selvcensur, udløste det en stor udenrigspolitik krise.

Danske ambassader blev sat i brand, og danske varer blev boykottet i en række muslimske lande.

  • Løkke indfører midlertidig grænsekontrol
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke en Muhammedtegning som baggrundsskærm ligesom udlændingeminister Inger Støjberg (V). Og han er heller ikke stolt af tegningerne, som Støjberg har proklameret, at vi bør være. Foto: /ritzau/Davali Philip/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen