Annonce
Politik

Løkke får svært ved at samle flertal for ny pensionsalder

Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen ser ikke grund til at hæve pensionsalderen yderligere. Det åbner statsminister Lars Løkke Rasmussen igen for i sin nytårstale. Foto: Polfoto/Johansen Linda

Socialdemokratiet og DF er imod at hæve pensionsalder, som Lars Løkke Rasmussen igen åbner for i nytårstalen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte sin nytårstale til at opfordre Folketingets partier til nye reformer.

Budskabet er primært rettet til Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Men knapt var talen holdt, før det stod klart, at Løkke får svært ved at samle flertal. Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, siger:

- Vi er imod at forhøje pensionsalderen, sådan som statsministeren nu igen foreslår. Der er mange mennesker, som ikke har helbredet til at arbejde endnu længere. Og da slet ikke for at nogle få kan få skattelettelser, siger Nicolai Wammen.

Samme budskab kommer fra blå bloks største parti, Dansk Folkeparti:

- Vi synes ikke, at man skal ændre pensionsalderen igen. Vi har ændret den flere gange, og folk har nærmest problemer med at finde ud af, hvornår deres pensionsalder nu er. Man lavede den om i 2006 og 2011.

- Nu skal vi have fokus på at motivere flere til at blive på jobbet frem for at hæve pensionsalderen igen, siger Kristian Thulesen Dahl.

Lars Løkke Rasmussen brugte nytårstalen til at gentage ambitionen om at lette skatten for danskere i arbejde. Samtidig åbnede Løkke igen for, at danskerne skal arbejde længere:

- Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet. Så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn, siger Lars Løkke Rasmussen.

I 2025-planen foreslog den daværende Venstre-regering at hæve pensionsalderen et halvt år. Siden er regeringen dog blevet udvidet med to nye partier - Liberal Alliance og De Konservative.

Derfor er der behov for mere præcision i udmeldingen, mener Nicolai Wammen:

- Jeg synes, statsministeren skylder danskerne et klart svar: Vil man forhøje pensionsalderen med et halvt, et helt, halvandet eller to år? Mange i 50'erne er i gang med at planlægge deres pension, og de har ikke fået større vished her til aften, siger Nicolai Wammen.

Han mener, at regeringens politik "svækker det, der har gjort Danmark stærkt."

- Vores plan er en anden. Vi vil sikre, at der fortsat er råd til at investere i velfærden. At vi får mere fokus på resultater og ikke processer i den offentlige sektor.

- Og at vi skaber vækst og arbejdspladser ved at styrke danske virksomheder og give medarbejderne bedre muligheder for at opkvalificere sig, siger Nicolai Wammen.

VLAK-regeringen fastslår i sit regeringsgrundlag, at man vil fremlægge udspil til forhandling med Folketingets partier om blandt andet pensioner, boligbeskatning, vækst, uddannelse og SU, udlændinge og puljer til kompetence, velfærd og sikkerhed.

  • Både S og DF siger nej tak til højere pensionsalder
    Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen ser ikke grund til at hæve pensionsalderen yderligere. Det åbner statsminister Lars Løkke Rasmussen igen for i sin nytårstale. Foto: Polfoto/Johansen Linda
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion