Annonce
Politik

Løkke gik op mod Trump på Nato-topmøde

Den danske statsminister var ifølge Politiken en af de få, der gik i rette med Donald Trump på Nato-topmøde.

Med ordene "Donald, Donald, Donald ..." valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i maj at markere sig i direkte vendinger mod USA's præsident Donald Trumps måde at kræve højere europæiske forsvarsbudgetter på.

Det skriver Politiken søndag.

Bemærkningen faldt ifølge Politikens oplysninger under en lukket arbejdsmiddag for stats- og regeringschefer ved Nato-topmødet i maj.

Ifølge flere diplomatiske kilder flirtede Trump med tanken om, at han på grund af det europæiske efterslæb med at nå op på to procent af bnp på forsvarsområdet anser det for rimeligt at forhøje tallet til tre procent.

Selv om idéen blev fremsat under den officielle middag, er den langtfra blevet opfattet som et officielt amerikansk synspunkt.

Snarere som led i en tankestrøm uden for manuskript fra Trump, om at europæerne skal bruge mere og amerikanerne mindre.

Statsministeren gik i rette med Trumps mange bebrejdelser mod de europæiske Nato-partnere for at svigte de amerikanske skatteydere.

Løkke fastslog, at alle er enige om at arbejde hen imod en mere fair byrdefordeling. Men han advarede samtidig Trump mod at bruge de amerikanske skatteydere som argument i en offentlig europæisk sammenhæng.

Ifølge Politikens oplysninger var Løkke blandt de få, der markerede sig over for Trump.

Professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet vurderer, at for mange krav fra Trump kan virke omvendt:

- Hvis USA presser for hårdt, kan der komme en modreaktion fra vælgerne. Især når presset kommer fra en præsident, der ikke er populær i Europa, siger Mikkel Vedby Rasmussen til Politiken.

Med henvisning til en artikel i magasinet Foreign Policy, der på baggrund af flere kilder har nævnt Trumps treprocents markering, blev spørgsmålet i denne uge vendt i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

På mødet nævnte Løkke ifølge Politikens oplysninger, at han ikke kunne genkalde sig bemærkningen om de tre procent og slog fast, at der ikke er ændret ved to procentsmålsætningen. Han tilføjede, at der desuden blev sagt så meget andet.

Efter topmødet sagde Løkke til Trump, at budskabet var gået ind, og at der er brug for arbejdsro i Europa.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra statsministeren.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet