Annonce
Politik

Løkke på årsdag: Vi har ikke haft det bedre i ti år

Statsminister Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering har et års jubilæum tirsdag. Løkke mener, at regeringen har leveret på regeringsgrundlagets løfter om et "friere, rigere og mere trygt Danmark". Ambitionerne om højere pensionsalder, lavere topskat og flad boligskat har dog kostet i forholdt til støttepartiet DF. Foto: /ritzau/Philip Davali

VLAK fejrer tirsdag etårsdag. Løkke mener, der er leveret. Men hvorfor vandt rød blok så kommunalvalget?

- Vi har ikke haft det så godt, som vi har netop nu, i et årti. Med høj beskæftigelse, lav ledighed, og det laveste antal asylansøgere, vi har set de sidste ni år.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på VLAK-regeringens etårsdag. Den kan Løkke fejre, mens han er på officielt besøg i Indonesien.

Når statsministeren ser tilbage på året, så fremhæver han blandt andet forårets aftaler om boligskat og bandepakke samt efterårets aftaler om lavere bilafgifter og en erhvervspakke med en aktiesparekonto.

- Vi lavede regeringsgrundlaget under titlen et friere, rigere og et mere trygt Danmark. Og jeg synes, vi er godt i gang med at levere, siger Løkke.

Regeringens første år har dog også været præget af, at flertal med DF og S i spidsen har tvunget regeringen til at opgive centrale dele af regeringsgrundlaget.

Blandt andet højere pensionsalder, lavere topskat og flad skat på boliger.

- Vi har ikke leveret én til én på regeringsgrundlaget. Og det vil heller ikke være godt. Politik går jo ud på, at finde balancen mellem realisme og idealisme, siger Løkke.

På etårsdagen er spørgsmålet dog, om ikke netop de høje ambitioner har gødet jorden for den nye alliance mellem S og DF. Og måske bidraget til at gøre danmarkskortet mere rødt ved kommunalvalget.

Her har S-formand Mette Frederiksen tordnet mod regeringens skatteplaner med budskabet om, at danskerne må vælge mellem velfærd og lavere skat.

- Sådan ser jeg ikke på det, siger Løkke og tilføjer:

- Regeringen har jo vist en evne hen over foråret til at finde - ja, for at sige det lige ud - et bedre balancepunkt mellem, hvad der er regeringens ambition, hvis vi bestemte alting selv, og hvad der er muligt i den parlamentariske situation. På den måde får vi jo ting til at ske, siger Løkke.

Han håber, at regeringen sammen med DF inden for kort tid kan præsentere aftaler om finansloven og lavere skat på arbejde.

Løkke ser heller ikke en sammenhæng mellem nederlagene på Christiansborg og resultatet ved kommunalvalget:

- Nej, det gør jeg faktisk ikke. Jeg synes, at vi har haft et kommunalvalg, som har handlet om de nære ting.

- Så er det klart, at så er der nogle landspolitiske tendenser, som opstår igennem mit eget parti, Venstre. Venstre er et parti, der er på vej op i form, men vi er ikke helt der, hvor vi var for fire år siden. Og selvfølgelig har det også smittet af.

Spørgsmål: Du siger, at I er på vej op i form. Men hvis man ser på de seneste tre valg: Valget til Europa-Parlamentet, til Folketinget og kommunalvalget, så er I gået tilbage alle tre gange. Også markant i forhold til historien. Hvorfor ser vi den bevægelse?

- Hvis man tager udkommet af kommunevalget, så er det jo ikke noget katastrofalt valg.

- Vi ville selvfølgelig gerne have et bedre valg, men jeg noterer mig med glæde, at Christiansborg ikke har støjet. Den var den aftale, jeg lavede med mine borgmestre for trekvart år siden.

- Og i forhold til Folketingsvalget, så er der lang, lang, lang, lang tid igen, og vi er meget fortrøstningsfulde, siger Løkke.

  • Løkke: Danmark har ikke haft det bedre i et årti
    Statsminister Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering har et års jubilæum tirsdag. Løkke mener, at regeringen har leveret på regeringsgrundlagets løfter om et "friere, rigere og mere trygt Danmark". Ambitionerne om højere pensionsalder, lavere topskat og flad boligskat har dog kostet i forholdt til støttepartiet DF. Foto: /ritzau/Philip Davali
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud