Opgøret med efterlønnen giver statsministeren ballade hos blå vælgere. Uanset om ordningen afskaffes eller ej.
Statsministeren vil skrotte efterlønnen én gang for alle, men den kontante udmelding kan ramme ham i nakken som en boomerang.
Hvis Lars Løkke Rasmussen (V) ikke får skrottet den omstridte ordning, får han ridser i lakken hos et skuffet, borgerligt vælgerkorps.
Hvis det omvendt lykkes Løkke at lægge efterlønnen eftertrykkeligt i graven, får Dansk Folkeparti, regeringens trofaste partner, smæk af deres vælgere.
Det viser en undersøgelse fra Analyse Danmark, som Ugebrevet A4 har fået foretaget.
En tredjedel af vælgerne, som stemte på et parti i blå blok ved seneste folketingsvalg, mener, at det svækker statsministerens troværdighed, hvis efterlønnen består.
På den anden side vil næsten halvdelen af DF's vælgere fra 2007-valget reagere negativt, hvis deres parti går med til at afskaffe efterlønnen.
Politisk kommentator Hans Engell mener, at Lars Løkke Rasmussen (V) har bevæget sig ud på tynd is:
- Statsministeren har selv med sin nytårstale været med til at opstille nogle meget store forventninger hos de borgerlig-liberale vælgere. Hvis han nu laver et forlig, der er mindre, vil hans troværdighed blive beskåret, siger han til A4.
Valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager vurderer, at statsministeren næppe får afskaffet efterlønnen i de forhandlinger, der i øjeblikket foregår om regeringens 2020-plan.
Og det kan koste dyrt, fordi det kan skubbe skuffede vælgere væk. Eller give problemer til støttepartiet DF, hvis de accepterer forslaget, lyder det.
Derfor var det et risikabelt sats for Løkke at binde sig så hårdt op på at afskaffe efterlønnen i sin nytårstale.
- Mit bud vil være, at det ender med en aftale, som forringer efterlønnen, men hvor den stadig vil være der. DF får nogle lunser på noget med udlændinge, så det ikke koster dem så meget i målingerne, siger Rune Stubager.
/ritzau/