Annonce
Politik

Løkke skal mødes med Donald Trump næste uge

Kun tre europæiske regeringschefer har indtil videre besøgt Donald Trump i Washington. I næste uge er det den danske statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tur. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Tobias Nicolai

Løkke vil bekræfte Danmarks tætte forhold til USA, oplyser han. Twitterdiplomati giver han ikke meget for.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal torsdag om en uge for første gang mødes med den nye amerikanske præsident, Donald Trump, i Washington.

Det oplyser han under en forespørgselsdebat i Folketinget om det transatlantiske forhold.

Hvis ikke der kommer andre europæiske regeringsledere forbi i den kommende uge, bliver Løkke dermed den fjerde i rækken.

Foreløbig har kun den britiske, den irske og den tyske regeringsleder besøgt Trump siden indsættelsen i januar.

- De stærke transatlantiske bånd har bragt fred, stabilitet og vækst, siger Løkke.

- Regeringen vil gøre sit til, at det tætte samarbejde med vores vigtige allierede fortsætter.

Statsministeren konstaterer også, at der er mange områder, hvor den danske regering endnu ikke kender den nye amerikanske regerings politik.

- Jeg har noteret mig, at der er betydelige nuanceforskelle mellem budskaberne på det udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske område afhængig af, hvem i den amerikanske administration, der står som afsender.

- Det er åbenlyst, at den nye administration fungerer anderledes end den tidligere, siger statsministeren.

Han advarer dog mod at reagere for kraftigt mod Trump.

- For hvis man modsvarer twitterdiplomatiet med twittersvar, bliver det hårdt og unuanceret, siger han.

Det er en henvisning til den amerikanske præsidents forkærlighed for slagkraftige budskaber på det sociale medie Twitter. Her langer Trump ofte ud efter store medier, som han beskylder for "fake news."

Og det er også her, han har omtalt en dommer som en "såkaldt dommer". Og beskyldt tidligere præsident Barack Obama for at aflytte ham.

- Det er min forventning, at der med tiden vil indfinde sig en tydeligere linje i amerikansk udenrigspolitik. Jeg er sikker på, at den på mange områder vil følge tidligere administrationers linje.

- Der vil være uenigheder, men det har der også været tidligere, lyder det fra Løkke.

Det Hvide Hus pointerer i sin pressemeddelelse om besøget, at det finder sted på 100-års-dagen for Danmarks formelle overdragelse af De Vestindiske Øer til USA.

Blandt de emner, Trump og Løkke skal diskutere, er kampen mod Islamisk Stat og et styrket forsvars- og sikkerhedssamarbejde, såvel bilateralt som gennem Nato, oplyser Det Hvide Hus.

  • Pressemøde med Stoltenberg og Lars Løkke
    Kun tre europæiske regeringschefer har indtil videre besøgt Donald Trump i Washington. I næste uge er det den danske statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tur. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Tobias Nicolai
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?