Annonce
Politik

Løkke til Thorning: Lav finanslov med os

Foto: Keld Navntoft /Scanpix

Står det til Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, så skal Enhedslisten igen sættes på porten, når der til november skal indgås finanslovaftale.

Presset på dansk økonomi er nemlig så stort, at regeringen må droppe de taktiske hensyn til det parlamentariske grundlag og i stedet indgå en bred aftale, der sætter skatter og afgifter ned med fire milliarder kroner for at øge Danmarks konkurrenceevne.

Det fastslår Lars Løkke Rasmussen mandag under fremlæggelsen af Venstres forslag til finanslov for 2013: "Færre afgifter, flere arbejdspladser".

- Jeg vil gerne komme med en kraftig appel til regeringen om nu at gå i konstruktive forhandlinger med Venstre med henblik på en finanslov, som peger fremad.

- En appel om ikke at lade taktiske hensyn stå i vejen for de reformer, som Danmark har brug for, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at regeringen i sin 2020-plan har bebudet reformer for 22 milliarder, men ifølge Løkke mangler der fortsat reformer for 17,5 milliard svarende til øget arbejdsudbud på 40.000 personer, hvis man skal nå i mål.

Derfor har Venstre i sit forslag til finanslov blandt andet indregnet et forslag til kontanthjælpsreform, som vil sætte kontanthjælpen ned til unge op til 30 år, skærpe sanktionsmulighederne og stille større krav om mobilitet.

Partiet mener, at reformerne vil skaffe 1,5 milliarder kroner

I sidste uge fremlagde regeringen sit forslag til finanslov, og selvom det indeholder flere elementer, som Venstre ikke er enig i, så var der også positive toner fra Løkke:

- Der er grund til at rose regeringens udspil til finanslov. Det opererer med noget nær nulvækst i det offentlige forbrug. Det er en ramme, vi godt kan se os selv i, og med det udgangspunkt vil vi gerne forhandle, siger Venstres formand.

Han fastslår dog samtidig, at der skal være færre afgifter for danske skatteborgere og virksomheder, hvilket ifølge Venstre vil være med til at skabe flere arbejdspladser i Danmark.

- Regeringens udspil tager ikke i tilstrækkelig grad højde for de store udfordringer, som regeringen står over for nu. Det er vores konkurrenceevne og det forhold, at vi taber arbejdspladser i forhold til andre lande. Det er vi nødt til at adressere, siger Løkke.

Han kalder det "dræbende" for væksten, at regeringen på sidste års finanslov gennemførte skatte- og afgiftsstigninger på fem milliarder med Enhedslisten.

- Vi har brug for at give virksomhederne noget optimisme. Så kort sagt: Danmark har brug for færre afgifter og flere arbejdspladser, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

  • Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem