Annonce
Politik

Løkke vil nedlægge regionsråd efter 12 års levetid

Statsminister Lars Løkke Rasmussen på talerstolen under møde i Folketingssalen med partilederdebat på Christiansborg tirsdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter lang tids spekulation vil regeringen onsdag foreslå at nedlægge regionsrådene, erfarer flere medier.

Danmarks fem regionsråd, der de seneste 12 år har drevet landets sygehuse, bliver nedlagt som led i regeringens sundhedsreform.

Det erfarer Ritzau og en række andre medier fra centrale kilder forud for præsentationen af udspillet. Det bliver præsenteret af regeringen på et pressemøde i Statsministeriet onsdag klokken 10.

De fem regionsråd, der har 205 folkevalgte politikere siddende, står til at blive nedlagt ved udgangen af 2020.

Den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet vil bestå af tre lag. Øverst vil være et statsligt organ under Sundhedsministeriet.

Det skal stå for den overordnede planlægning og styring af økonomien i sundhedsvæsenet.

Derunder vil der være fem sundhedsforvaltninger. De passer geografisk med de nuværende regioner og vil få hovedsæder samme steder.

De skal blandt andet stå for driften af de store supersygehuse, men de vil ikke være styret af folkevalgte politikere.

Flere medier erfarer dog, at de fem nuværende regionsrådsformænd vil blive tilbudt at fortsætte i spidsen for hver sin forvaltning.

En række af regionernes nuværende opgaver bliver rykket over i 21 sundhedsfællesskaber. De vil hver især være forankret omkring landets akutsygehuse.

Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen.

Det skal sikre, at der bliver taget bedre hånd om patienten, når vedkommende er blevet udskrevet. Der vil være op til fem kommuner i hvert fællesskab.

Borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg vil stå for ledelsen i sundhedsfællesskaberne. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Dermed bliver der i fremtiden ikke direkte valg for at finde politikere til at styre det danske sundhedsvæsen.

De 21 sundhedsfællesskaber luftede Lars Løkke Rasmussen allerede sløret for i oktober.

Statsministeren orienterede tirsdag Venstres folketingsgruppe om indholdet af sundhedsreformen.

Spørgsmålet om regionernes fremtiden har gennem flere måneder været en kilde til intern uro i partiet.

De øvrige partier i blå blok, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, vil gerne nedlægge regionerne. Det er oppositionen til gengæld imod.

Regionerne blev oprettet i 2007. Der var senest valg til dem i efteråret 2017.

  • Møde i Folketingssalen med partilederdebat på Christiansborg
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen på talerstolen under møde i Folketingssalen med partilederdebat på Christiansborg tirsdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale