Regeringen kræver, at danske organisationer i udlandet har helt styr på deres samarbejdspartnere.
Et forsøg på at bremse penge til terror risikerer i stedet at spænde ben for humanitære organisationer og give deres modstandere medvind.
Det mener flere organisationer. De vender sig mod et lovforslag, som der torsdag indledes politiske forhandlinger om.
Økonomiminister Brian Mikkelsen (K) kræver, at organisationerne dokumenterer, at deres partnere i udlandet er pålidelige. Ellers vanker der bøde eller fængsel.
Sådanne regler kan misbruges til at lægge forhindringer for solidaritets-organisationer og samarbejde med udlandet, mener tidligere justitsminister Ole Espersen (S), formand for Retssikkerhedsfonden og juridisk rådgiver for Rehabiliterings - og Forskningscenter for Torturofre.
- Hvis der kommer et pres fra udlandet, kan det forhindre penge til bestemte grupper, siger han.
Det er umuligt at leve op til kravet om til enhver tid at bevise, at samarbejdsparterne er pålidelige, mener Espersen.
- Vi har gode forbindelser med udmærkede folk, men der kan komme nyt bestyrelsesmedlem, som vi ikke kender, siger han.
I Palæstina har Folkekirkens Nødhjælp har oplevet modstand fra en israelsk organisation, fortæller generalsekretær Henrik Stubkjær.
- I Gaza har vi ikke adgang ud og ind. Det kan være svært at kontrollere, hvordan pengene bliver brugt, siger han.
Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos, mener at lovforslaget er et klart indgreb i foreningsfriheden.
- Hensynet til at imødegå terror kommer til at veje alt for tungt, siger han.
Mchangama mener, at loven i forvejen er god nok til at forhindre, at penge går til terrorgrupper.
Paraplyorganisationen for de humanitære organisationer, Isobro, er mindre skeptisk over for lovforslaget, uden dog at være helt klar over, hvor store administrative byrder, der kommer.
/ritzau/