Annonce
Politik

Måling: Flygtningekrisen har ikke flyttet vælgerne

Efter fem måneder med en smal V-regering og en stor flygtningekrise står blå blok stadig stabilt, viser måling

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen 28. juni i år dannede sin smalle V-regering med kun 34 mandater, forventede flere iagttagere, at regeringens liv ville blive turbulent og kort.

Men efter knap fem måneder står både Venstre og blå blok fortsat på omtrent det samme niveau som ved valget - og styrkeforholdet mellem blokkene har ikke rykket sig. Det viser en ny måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

I forhold til valgresultatet står blå og rød blok i den nye måling præcis samme sted som ved valget: Blå blok får estimeret 90 mandater, mens rød blok får 85.

Udsvingene i målingen ligger samtidig inden for den statistiske usikkerhed, så der er reelt tale om et uændret styrkeforhold.

Regeringspartiet Venstre står i målingen til at få 19,0 procent af stemmerne mod 19,5 procent ved valget. Begge de to tal er dog elendige for Venstre, som under Anders Fogh kunne trække helt op omkring 30 procent af stemmerne.

Men efter et svært efterår, hvor flygtningekrisen satte alt på den anden ende, den første svære finanslov skulle indgås, og nu tidligere forsvarsminister Carl Holst genoplivede V-toppens værste troværdighedsmareridt, er der grund til at glæde sig for Lars Løkke.

I Voxmeters måling står S fortsat til at blive Folketingets største parti med 26,2 procent af stemmerne, mens DF fortsat er det største parti i blå blok med 22,0 procent af stemmerne.

Ingen af de to partier har dog for alvor vundet vælgere i løbet af efteråret, selvom regeringen flere gange er blevet "overhalet af virkeligheden", som Lars Løkke selv har formuleret det.

Regeringen så blandt andet passivt til, mens Rigspolitiet besluttede at lade flygtninge gå på de danske motorveje. Der kom også skiftende meldinger om, hvorvidt Danmark skulle tage nul, 100 eller 1000 flygtninge som bidrag til EU's omfordeling af flygtninge.

Og senest er det kommet frem, at regeringen nu forventer 25.000 flygtninge næste år mod hidtil 15.000. Dermed står det klart, at Løkke ikke har kunnet indfri sit valgløfte om en "straksopbremsning" på området.

Ingen af delene har dog ændret styrkeforholdet mellem Christiansborgs tre største partier. Og nu tyder meget på, at regeringen får indgået en - i hvert fald midlertidig - borgfred med DF og S om flygtningepolitikken.

Regeringen har indsamlet 34 stramninger på området, der er så kontante, at DF i den seneste forhandlingsrunde kun har kunnet finde på to ekstra stramninger, man kunne tænke sig indført som del af den aftale, der ventes at falde på plads i de kommende dage.

Og alt tyder på, at Socialdemokraterne går med, selvom der er tale om en i dansk sammenhæng historisk hård kurs over for asylansøgere.

Dermed vil Mette Frederiksen (S) kunne lukke af for kritik for at være for lempelig, men hun vil samtidig bære en del af ansvaret, hvis stramningerne ikke viser sig at virke efter hensigten.

Med aftalen om finansloven har Venstre-regeringen vist, den kan samle alle partier i blå blok bag sig, når det gælder. Men den afgørende test af V-regeringens levedygtighed ventes først at komme, når forhandlingerne om en kommende skattereform år i gang.

Det sker i begyndelsen af det nye år.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem