Annonce
Politik

Måling: S står i stampe med under et år til valg

Man skal forvente, at Socialdemokratiet i efteråret vil præsentere nye bud på socialpolitik og velfærd, fortæller politisk ordfører Nicolai Wammen (S). Sammen med klimaspørgsmålet, udlændingepolitik og sundhed ser han det som det vigtigste politiske emne frem mod næste valg. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Både Venstre og Socialdemokratiet ligger stort set som ved valget i 2015.

En ny meningsmåling fra Voxmeter viser, at dansk politik ikke har rykket sig det helt store hen over sommeren.

Både Venstre og Socialdemokratiet ligger faktisk stort set på samme niveau, som de gjorde helt tilbage ved folketingsvalget i 2015.

Det er ellers ikke fordi, det har skortet på politiske udspil fra Socialdemokratiet det seneste halve år. Partiet har fremlagt et udlændingeudspil, der vidner om en markant strammere kurs.

Og før sommer kom S med et klimaudspil, der skal sikre Danmark "den grønne førertrøje", som politisk ordfører Nicolai Wammen beskriver det. Alligevel ser det ikke rigtig ud til at flytte vælgere.

26 procent svarer i målingen, at de ville stemme på S, hvis der var valg i morgen. Ved valget i 2015 stemte 26,3 procent socialdemokratisk.

Wammen er dog ikke helt enig i, at man kan sige, at partiet står i stampe. Andre målinger har vist bedre tal for S, påpeger han.

- Jeg glæder mig over, at S er det klart største parti, og at vi i øvrigt oplever en meget stærk opbakning til Mette Frederiksen som statsministerkandidat, siger Nicolai Wammen.

Mette Frederiksen bliver ganske rigtigt i mange undersøgelser målt som mere troværdig end statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Men det kan ikke nødvendigvis veksles til vælgerfremgang.

- For mange vælgere er det måske ikke det vigtigste. Den politik, der er udsigt til, at der skal føres, spiller en stor rolle og for mange vælgere en endnu større rolle end de konkrete personer, siger Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Politisk kommentator Hans Engell mener, at det er Løkke, der har mest grund til at glæde sig over målingen.

- Den blå side begynder at hale en smule ind. Den betydelige røde føring er der ikke længere. Derfor kan Løkke håbe på, at han ikke har tabt valget på forhånd, siger han.

Nicolai Wammen anser udlændinge, den grønne dagsorden, sundhed og afvejningen af velfærd kontra topskattelettelser som de vigtigste temaer frem mod valget.

- Vi vil her i efteråret sætte endnu mere energi ind på at præsentere bud, når det gælder velfærd og det sociale område, siger ordføreren.

Spørgsmål: Regeringen har også et klimaudspil på vej. Og finansminister Kristian Jensen (V) har meldt ud, at Venstre ikke går til valg på skattelettelser. Får I ikke svært ved at skabe kant til regeringen?

- Jeg tror godt, at danskerne kan gennemskue, at Venstres grønne farver er kommet meget sent, siger Wammen.

- Jeg synes ikke, der er stor troværdighed i de meldinger, der kommer fra regeringen, hverken når det gælder den grønne dagsorden, eller når det gælder velfærd og skat.

  • PLUS Kommunal udligning røg på gulvet før valg
    Man skal forvente, at Socialdemokratiet i efteråret vil præsentere nye bud på socialpolitik og velfærd, fortæller politisk ordfører Nicolai Wammen (S). Sammen med klimaspørgsmålet, udlændingepolitik og sundhed ser han det som det vigtigste politiske emne frem mod næste valg. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem