Annonce
Politik

Måling: V udfordrer S som det største parti trods uro

Der har været ballade i Venstre i denne uge, blandt andet mellem formand Lars Løkke Rsamussen og næstformand Kristian Jensen, men vælgerne ser ikke ud til at løbe skrigende bort. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Voxmeter-måling giver Venstre næsten samme mandattal som Socialdemokratiet, mens Nye Borgerlige dykker.

Ugen har været præget af markante interne uenigheder i partiet Venstre, ikke mindst om hvordan partiet skal positionere sig frem mod næste folketingsvalg.

Balladen ser dog ikke ud til at have fået vælgerne til at flygte fra det største oppositionsparti.

I den seneste måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau, står Venstre til at få 25,4 procent af stemmerne og 47 mandater.

Det er 2 procentpoint mere, end partiet fik ved folketingsvalget 5. juni, hvor Venstre fik 43 mandater, en fremgang på ni mandater i forhold til 2015-valget.

Fredag måtte næstformand Kristian Jensen på partiets sommergruppemøde beklage, at han havde sagt, at Venstre ikke skal afsøge muligheden for et SV-samarbejde.

Netop det havde formand Lars Løkke Rasmussen først kaldt "et rigtigt forslag", og dagen før valget 5. juni gjorde Løkke en SV-regering til sin førsteprioritet.

Allerede mandag i denne uge var der interne gnidninger i Venstre, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg måtte se sig forbigået til posten som gruppenæstformand.

Målingen fra Voxmeter er foretaget fra mandag til og med lørdag og er baseret på telefoninterview med 1006 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Regeringspartiet Socialdemokratiet er ifølge målingen fortsat det største parti med 25,7 procent af stemmerne, hvilket udløser 48 mandater.

Det er det samme mandattal som ved valget i juni, hvor S fik 25,9 procent af stemmerne.

Det hører med til historien, at der for både Socialdemokratiets og Venstres vedkommende er en statistisk usikkerhed på 2,7 procentpoint i både op- og nedadgående retning.

Målingen byder på en gevaldig nedtur for Nye Borgerlige, der ved valget blev det eneste nye parti i Folketinget med 2,4 procent af stemmerne og 4 mandater.

Partiet, der har Pernille Vermund som formand, står i den netop offentliggjorte måling blot til at få 0,8 procent af stemmerne.

Her er den statistiske usikkerhed på 0,6 procentpoint.

Liberal Alliance, der fik et katastrofevalg og mistede ni mandater, ligger lige omkring spærregrænsen på 2 procent, eftersom partiet får 1,9 procent af stemmerne i Voxmeter-målingen.

Den statistiske usikkerhed på 0,8 procentpoint gør dog, at partiet reelt kan være over spærregrænsen.

Liberal Alliance var regeringsparti før valget, men måtte efterfølgende skifte leder fra Anders Samuelsen til Alex Vanopslagh, eftersom førstnævnte ikke blev valgt.

Partiet er gået i gang med en større genopbygning og vil fremover markedsføre sig som et mere rendyrket liberalt parti, end det var tilfældet i de cirka to et halvt år, hvor Liberal Alliance sad i regering.

  • Venstre holder pressemøde på sommergruppemødet
    Der har været ballade i Venstre i denne uge, blandt andet mellem formand Lars Løkke Rsamussen og næstformand Kristian Jensen, men vælgerne ser ikke ud til at løbe skrigende bort. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet