Måling viser flertal for at ændre dansk retsforbehold

Et flertal af danske vælgere vil have dansk deltagelse i et europæisk samarbejde mod terror og illegal migration i regi af Europol og EU's forsvarssamarbejde.

Det skriver Berlingske fredag på baggrund af en frisk TNS Gallup-måling.

Mange af de adspurgte tvivler på, at Danmark kan få en særaftale om fortsat deltagelse i Europol. Et flertal erklærer sig i det lys positivt indstillet over for at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark fortsat vil kunne være med i Europol.

69 procent er enten enige eller overvejende enige i, at det er en god idé. Modsat melder 13 procent sig uenige eller overvejende uenige.

Der lægges også op til et stærkere forsvarssamarbejde i fremtidens EU. Her vil et flertal ifølge målingen også gerne være med, hvis det bliver rettet mod terror og illegal migration. Men her står forsvarsforbeholdet i vejen, som det er i dag.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) afviser en ny folkeafstemning.

- Vi stemte sidste år, og der stemte danskerne nej. Det var jeg ked af, for jeg anbefalede et ja, siger han.

- Men det er den afstemning, som gælder, og nu prøver vi at få en parallelaftale. Det er svært, men det er det, som vi er nødt til at arbejde efter, og jeg bruger ikke tiden på en plan B.

Dansk Folkeparti "garanterede" sidste år, at Danmark kunne fortsætte i Europol. Hvis parallelaftale glippede kunne der afholdes en ny folkeafstemning om en såkaldt begrænset tilvalgsordning, der alene skulle omhandle Europol, lød det.

I dag vil Dansk Folkeparti anbefale et nej ved en sådan afstemning. Det siger partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

Partiet advarer imod at blive en del af et overstatsligt Schengen-samarbejde.

- Problemet er, at vi ved at gøre det overleverer nøglerne til vores grænse til EU. Det skal der findes en løsning på, ellers anbefaler vi et nej. Det er fuldstændig fundamentalt for os, at vi har styr på vores egen grænse, siger han til Berlingske

Han tror fortsat på, at Danmark kan få en parallelaftale.

- Og kan vi ikke, er det altså ikke nogen katastrofe, hvis der ikke lige er en aftale 1. maj, siger EU-ordføreren.