Annonce
Politik

Måling viser Frederiksens afhængighed af Elbæk

S-formanden ville ikke kunne danne regering uden Alternativets støtte, hvis der var valg nu.

En ny meningsmåling fra Voxmeter giver partierne i blå blok opbakning fra 49,7 procent af vælgerne.

Meningsmålingen viser også, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er afhængig af Alternativets mandater, hvis hun skulle have en chance for at danne regering nu.

Uden Alternativets mandater ville der kun være 82 mandater bag Mette Frederiksen, hvis der var valg nu.

Alternativets mandater er blevet noget af det mest omdiskuterede i dansk politik, siden partileder Uffe Elbæk (AL) i sidste uge meldte ud, at han er kandidat til statsministerposten.

- Der er ingen af de to nuværende partier, som stiller med en statsministerkandidat, der kan tælle vores stemmer ind i deres ligning, lød det fra Elbæk.

Meldingen ærgrer Socialdemokratiet.

- Som tallene ser ud, er der tydeligvis et flertal af danskerne, der ønsker en anden regering end den nuværende. Og en anden statsminister end Lars Løkke Rasmussen, siger fungerende politisk ordfører Benny Engelbrecht (S).

- Den melding, som Alternativet er kommet med, kan betyde, at Lars Løkke Rasmussen kan fortsætte alligevel, siger han.

Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, anerkender ikke, at det skulle være Alternativets skyld, hvis Løkke fortsætter som statsminister.

Partiet mener gravalvorligt, at det vil gå efter at gøre Uffe Elbæk til statsminister, understreger hun.

- Hvis der ikke er opbakning til det, så peger vi ikke på nogen. Det er det samme som at sige, at vi er neutrale, siger hun.

- Så er konsekvenserne, som konsekvenserne er. Men det er ikke vores ansvar, hvis flere danskere stemmer på Lars Løkke.

Ordføreren pointerer, at en statsministerkandidat ikke kan danne regering, hvis der er udsigt til, at der vil være flertal mod den regering.

Hvis Løkke kommer med et regeringsgrundlag, der er imod Alternativets politiske holdninger, vil han være i risiko for at komme i mindretal, forklarer hun.

Spørgsmål: Hvad med Mette Frederiksen, vil hun være i risiko for at komme i mindretal?

- Det kommer an på, hvilken politik hun baserer sit regeringsgrundlag på, siger Carolina Magdalene Maier.

- Vi er godt klar over, at vores udmelding kan have store konsekvenser for de andre partier. Men hvordan de forholder sig til det, bliver deres ansvar.

Hun oplyser, at Alternativet ikke har besluttet sig for, om partiet sal have indrømmelser på alle politikområder for at støtte en regering.

Eller om det er nok med indrømmelser på eksempelvis klimapolitikken, hvor partiet er mere enig med S end på eksempelvis udlændingeområdet.

Alternativet står i målingen til 4,1 procent af stemmerne, hvilket kan omsættes til syv mandater. Der er en usikkerhed på 1,2 procentpoint ved målingen af partiets opbakning.

Usikkerheden på opgørelsen af blokke er 3,1 procentpoint.

Målingen er foretaget i perioden 25. juni til 1. juli. Elbæk annoncerede sit statsministerkandidatur 26. juni.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem