Annonce
Politik

Målinger: EL snupper EP-sæde fra Folkebevægelsen mod EU

Folkebevægelsen mod EU ser ud til ikke at få en plads i EU-Parlamentet, hvilket vil være første gang nogensinde. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

For første gang nogensinde står Folkebevægelsen mod EU til ikke at komme i EU-Parlamentet.

Enhedslisten står til at få en plads i EU-Parlamentet, viser valgstedsmålinger fra DR1 og TV2.

Folkebevægelsen mod EU ser derimod ud til ikke at komme ind, hvilket vil være første gang nogensinde.

Valgstedsmålingerne bygger på interviews med vælgere, der oplyser, hvad de har stemt ved søndagens valg.

Der er altså ikke tale om officielle resultater.

De offentliggøres først efter søndag klokken 23.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er tilfreds.

- Jeg er glad for, at det ser ud, som om Enhedslisten for første gang kommer i Europa-Parlamentet, og det er rigtig vigtigt, at vi gør det, for vi skal ned og gøre Europa grønnere og mere solidarisk, men det er også en valgstedsmåling, siger hun.

I valgkampen har der været stor spænding om, hvorvidt både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU ville få en plads.

Det er første gang i partiets historie, at Enhedslisten stiller op til et europaparlamentsvalg. Tidligere har partiet støttet Folkebevægelsen mod EU.

Men denne gang ville Enhedslisten med spidskandidat Nikolaj Villumsen selv.

Derfor har Enhedslisten gennem valgkampen også forsøgt at vise, hvordan de står anderledes. Blandt andet mener Enhedslisten, at EU skal indføre en fælles bund på selskabsskatten.

Omvendt tordner Folkebevægelsen mod EU mod den idé og siger, at det ikke løser problemerne med store selskabers fiksfakserier med skat.

Mange iagttagere peger alligevel på, at Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten har kæmpet om de samme vælgere.

Spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU er Rina Ronja Kari, som endda er medlem af Enhedslisten.

Nikolaj Villumsen har siddet i Folketinget siden 2011 for Enhedslisten. Han har haft en lang række ordførerskaber for sit parti, og han er næstformand i Enhedslistens folketingsgruppe.

Han ved godt, hvad der skal kæmpes for, hvis partiet bliver valgt ind i Europa-Parlamentet.

- Enhedslistens absolutte førsteprioritet, hvis vi bliver valgt, er at kæmpe for at sætte turbo på den grønne omstilling.

- Vi har ganske få år til at handle, før klimaforandringerne kommer ud af kontrol. Så der vil vi sammen med den europæiske venstrefløj kæmpe for at trække EU's politik mest muligt i en grøn retning, siger Nikolaj Villumsen.

Mens Enhedslisten går et godt valg i møde, ser det anderledes dystert ud for Dansk Folkeparti, som ved 2014-valget blev det største danske parti med fire mandater.

DF står til to mandater i TV2's valgstedsmåling, der er foretaget af Megafon. Det ser mere skidt ud i den valgstedsmåling for DR, som er foretaget af Epinion. Den viser blot ét mandat til DF.

Danmark får i alt 14 mandater i Europa-Parlamentet modsat 13 i 2014. Det 14.-mandat kommer først i spil, når Storbritannien forlader EU.

Socialdemokratiet står i første omgang til at blive det største danske parti i Europa-Parlamentet. I hvert fald hos DR. Her står Socialdemokratiet til fire mandater, hvilket er en fremgang på ét mandat.

Hos TV2 står partiet fortsat til tre mandater, hvilket Venstre også står til i samme valgstedsmåling. Venstre står ligeledes til tre mandater hos DR. Ved 2014-valget fik Venstre to mandater.

  • EP19: Valgfest under Europa-Parlamentsvalget
    Folkebevægelsen mod EU ser ud til ikke at få en plads i EU-Parlamentet, hvilket vil være første gang nogensinde. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud