Finansministeriet udarbejdede flere modeller for afskaffelsen af en helligdag eller fridag forud for folketingsvalget sidste efterår.
Det skete på anmodning af den daværende socialdemokratiske regering.
Det viser en aktindsigt, som Børsen har fået.
Avisen har fået aktindsigt i en aktliste, der giver overblik over de dokumenter, der er relateret til sagen om afskaffelsen af en helligdag.
Der har været stor spekulation om, hvem der fandt på at afskaffe en helligdag - nærmere bestemt store bededag.
Fra den nuværende regering, der består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, har det lydt, at idéen om at afskaffe en helligdag opstod i fællesskab under regeringsforhandlingerne. Altså efter valget.
Men ifølge Børsen ser forslaget om at droppe en helligdag ud til at have været diskuteret i den tidligere regerings magtfulde koordinationsudvalg.
Her sidder den siddende statsminister for bordenden.
Børsen har ikke fået aktindsigt i konkrete dokumenter, men kun oversigten over de dokumenter, der vedrører afskaffelsen af en helligdag.
Her fremgår det, at der er oprettet 89 akter på sagen.
Ifølge Børsen ser det ud til, at afskaffelsen af en helligdag først blev overvejet som mulig finansiering af en inflationshjælpepakke, som S-regeringen fremlagde i midten af september 2022.
Avisen skriver, at der 16. september lå en "bestilling" på konkrete modeller. Tre dage senere blev der leveret et notat fra Finansministeriet med titlen "modeller for afskaffelse af én eller to feriedage".
Folketingsvalget blev først udskrevet 5. oktober og afholdt 1. november. Herefter begyndte regeringsforhandlingerne.
Oplysningerne, som Børsen har fået, udløser kritik af Socialdemokratiet fra Konservative, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Blandt andet mener Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, at det tyder på, at befolkningen blev holdt for nar, da Socialdemokratiet ikke fortalte om idéen om at afskaffe en helligdag inden valget.
Og formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt er "meget overrasket" over, at Socialdemokratiet tilsyneladende, som han ser det, står bag afskaffelsen af store bededag som national helligdag.
- Jeg havde oprigtigt troet, at det var nogle af de liberalistiske kræfter, altså Moderaterne eller Venstre, der stod bag.
- At Socialdemokratiet tilsyneladende er banemand for en helligdag helt uden fagbevægelsens ønske og uden at inddrage fagbevægelsen, er ærligt talt chokerende, siger Morten Messerschmidt til Ritzau.
Ifølge Børsen har statsminister Mette Frederiksen og fungerende finansminister Morten Bødskov (S) ikke ønsket at kommentere sagen.
De henviser til politisk ordfører Christian Raabjerg (S), som siger, at der "intet mærkeligt" er ved aktindsigten.
- Man kan ikke tage det som udtryk for andet, end at et ministerie løbende laver udregninger på forskellige muligheder, siger han til Børsen.
/ritzau/
-
Trods omfattende protester fra fagbevægelsen blev store bededag afskaffet som national helligdag af et flertal i Folketinget i foråret. (Arkivfoto).
