Annonce
Politik

Medstifter af Alternativet forlader Folketinget

Josephine Fock forbliver medlem af Alternativet. Men hun forventer, at hendes nye job vil kræve al hendes opmærksomhed, så hun vil ikke være aktiv i partiet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Alternativets finansordfører Josephine Fock stopper i Folketinget. Hun skal arbejde i Dansk Flygtningehjælp.

Hun er en af partiets mest markante profiler og var i sin tid med til at stifte Alternativet sammen med partileder Uffe Elbæk.

Men 1. november siger Josephine Fock, der blandt andet er rets- og finansordfører for sit parti, farvel til Folketinget.

Hun skrifter til et job som direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp, oplyser partiet.

- Jeg har fået mulighed for at få mit drømmejob, siger Josephine Fock til Ritzau.

- Hele området om integration og at vi skal skabe medborgere frem for modborgere er et område, der har fyldt rigtig meget for mig.

Hun fortæller, at det ikke har været en nem beslutning.

- Jeg har været sindssygt meget i tvivl. For det er svært at forlade det, man selv har været med til at stifte. Men det har været et drønhårdt arbejde, og det har stået på siden 2013, siger hun.

- Men jeg stiftede ikke Alternativet, fordi jeg skulle være politiker. Jeg stiftede det for sagens skyld. Og den sag - grøn omstilling og empati - synes jeg faktisk, kører rigtig flot nu.

Josephine Fock mener, at Alternativet har været med til for alvor at sætte grøn omstilling på dagsordenen. Hun nævner også debatten om, hvor meget kød, man bør spise, som et af Alternativets resultater.

Endelig fremhæver hun, at partiet har været med til at få indført borgerforslag, hvor en idé bliver taget op af Folketinget, hvis 50.000 skriver under.

Josephine Fock vil fortsat være medlem af Alternativet, men hun forventer ikke at være aktiv i partiet længere.

- Jeg tror, at jeg får rigeligt at se til i min nye stilling, siger hun.

Uffe Elbæk udtaler, at han kommer til at savne Josephine Fock.

- Josephine har været en afgørende medskribent på det første kapitel af Alternativets historie. Det kan jeg ikke takke hende nok for, lyder det fra Elbæk i pressemeddelelsen.

Dansk Flygtningehjælp ledes af generalsekretær Christian Friis Bach, der også har en fortid på Christiansborg. Han er tidligere minister og folketingsmedlem for De Radikale.

Organisationen ser Fock som en stærk fortaler for flygtninges rettigheder.

- Der er brug for en stærk profil, der kan løfte integrationsområdet og det frivillige engagement i hele landet, pointerer Christian Friis Bach.

Josephine Fock er valgt i Østjylland. Vibeke Genefke overtager hendes folketingsplads, oplyser partiet.

Josephine Fock fik 3775 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2015.

  • Røde partier vil have klarhed om Støjbergs asylinstruks Møde i Folketingssalen fredag den 5. maj 2017
    Josephine Fock forbliver medlem af Alternativet. Men hun forventer, at hendes nye job vil kræve al hendes opmærksomhed, så hun vil ikke være aktiv i partiet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem