Menneskerettigheds-direktør trækker støtte til asyllov

Institut for Menneskerettigheder har trukket sin støtte til SR-regeringens asylstramninger, der blev vedtaget i Folketinget tirsdag. Det skriver DR Nyheder.

- Vi er jo tilbage ved start og kan derfor ikke sige god for loven.

- Den her lov kan betyde, at Danmark siger nej til en familiesammenføring med den konsekvens, at de mennesker enten kort tid efter for eksempel bliver slået ihjel, fordi der er meget akutte krigshandlinger i de områder, hvor de sidder tilbage, siger Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder. til DR Nyheder.

Dagen før lovændringen blev vedtaget, havde instituttet ellers blåstemplet regeringens asylstramninger juridisk - på den betingelse, at en tillægsbetænkning var gyldig.

Betænkningen lægger "afgørende vægt på hensynet til familiens enhed og hensynet til de personer, som har et ganske særligt behov for beskyttelse i form af hurtig familiesammenføring."

Men betænkningen er alligevel ikke gyldig, sagde justitsminister Mette Frederiksen på Folketingets talerstol tirsdag - og derfor trækker instituttet nu støtten tilbage.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at Danmark efter vedtagelsen af asylstramningen risikerer at blive dømt ved Menneskerettighedsdomstolen.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen har sendt en række spørgsmål til justitsministeren.

- Et flertal er et flertal, og selvfølgelig skal en justitsminister følge et folketingsflertal.

- Jeg frygter, at der er børn og ægtefæller, der risikerer at miste livet, fordi der går et år, før man kan komme i sikkerhed, siger Johanne Schmidt-Nielsen til DR Nyheder.

I den oprindelige lovtekst hedder det, at flygtninge, der ikke er individuelt forfulgt, kun kan få en midlertidig opholdstilladelse på et år. I den tid ville de ikke kunne få familiesammenføring.

Ifølge justitsminister Mette Frederiksen overholder asylstramningerne de internationale konventioner, skriver DR Nyheder.