Annonce
Politik

Mens Skat havde travlt med it-projekter stod milliardhul åben

Mens svindlere i hele verden fandt ud af, at det danske skattevæsen kunne snydes for milliarder af kroner, havde det ansvarlige kontor travlt med at effektivisere det daværende Skat gennem it-projekter. (arkivfoto) Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Det kontor, der havde det overordnede ansvar for området med udbytteskat, var mest fokuseret på it-projekter.

Mens et hul på flere milliarder kroner opstod i den danske statskasse, var det kontor, der havde et overordnet ansvar for området, travlt optaget af at prøve at jagte besparelser ved forskellige it-projekter i det daværende Skat.

Det stod klart efter tirsdagens afhøringer for den kommission, som skal finde ud af, hvordan Skat kunne blive snydt for mindst et tocifret milliardbeløb.

Her afgav to kontorchefer fra det kontor, der formelt havde et overordnet ansvar for området, forklaring. Men selv om ansvaret lå hos kontoret Afregning Erhverv, var kontrol med udbytteområdet langt fra kontorets tanker, lød det.

- Det handlede rigtig meget om at få digitaliseret og få data ind rettidigt, forklarede Susanne Thorhauge, der stod i spidsen for kontoret fra 2012 til 2016.

Hendes forgænger på posten, Aino Olsen, gav en enslydende forklaring.

- I forhold til udbytteområdet havde jeg en eller to medarbejdere til alt det her (området med udbytteskat, red.). Vi var mere et it-kontor, sagde hun.

Rent praktisk lå dag-til-dag arbejdet med at sikre, at investorer blev beskattet korrekt hos en enhed i Høje-Taastrup.

Enhedens leder havde flere gange givet udtryk for, at enheden var presset på ressourcer.

Siden er det blevet påvist, at der fra 2012 blev tilbagebetalt mindst 12,7 milliarder kroner af skat på udbytte fra aktier til investorer, der ikke havde krav på det.

Det hele kunne have været undgået. Skatteministeriets Interne Revision (SIR) påpegede allerede i 2010, at der manglede kontrol med beløbene, der rullede ud.

Samtidig fandt SIR, at der ikke var kontrol med, om anmodningerne indeholdt falske eller rigtige oplysninger - så længe det nødvendige papirarbejde var i orden.

Kommissionen har siden jagtet svar på, hvem der havde ansvaret for, at der blev ført kontrol med området. Her meldte tirsdagens to kontorchefer hus forbi.

En af de ansatte i kontoret forklarede tidligere på måneden, at kontoret slet ikke var klar over, at det havde ansvaret for området, før skandalen med de svindlede milliarder rullede i 2015.

- Det var først, da den her sag begyndte at rulle, at det gik op for os, at nogen mente, der var vores ansvar, sagde Vibeke Varnes Hoffgaard dengang ifølge Politiken.

Ifølge Susanne Thorhauge havde det dog ikke hjulpet, om så hun var bevidst om, at ansvaret lå hos hende.

- Jeg kan bare sige, at jeg har ikke på mit område fået tilført ressourcer, så jeg kunne løfte den opgave, sagde hun tirsdag.

  • Politikere: Skat for udsultet til at gabe over alle sager Nye skattekort med lavere trækprocent er på vej til danskerne efter Skats it-fadæse
    Mens svindlere i hele verden fandt ud af, at det danske skattevæsen kunne snydes for milliarder af kroner, havde det ansvarlige kontor travlt med at effektivisere det daværende Skat gennem it-projekter. (arkivfoto) Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang