Annonce
Politik

Mere genbrug skal gavne dansk økonomi

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er glad for aftale med DF og De Radikale om såkaldt cirkulær økonomi. Mere genanvendelse og genbrug skal fremover gavne økonomien i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

11 initiativer og 60 millioner kroner over de kommende fire år skal sætte skub i den cirkulære økonomi.

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale er blevet enige om en aftale for genbrug. Partierne er enige om 11 initiativer på området om såkaldt cirkulær økonomi.

I alt skal der bruges 60 millioner kroner i perioden 2019-2022, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen kommer i forlængelse af erhvervspakken, som regeringen, DF og De Radikale blev enige om i slutningen af sidste år.

Initiativerne skal blandt andet få virksomheder til at mindske affaldsmængden, og genbrug skal blive en større del af dansk økonomi.

- Cirkulær økonomi er ikke bare en grøn og gylden mulighed. Det er også en nødvendighed. Vi er nødt til at gentænke vores måde at producere og forbruge på, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Initiativerne skal blandt andet sikre en mere ensartet indsamling af affald i hele Danmark, siger han.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) tilføjer:

- Danske virksomheder kan spare enormt mange penge, hvis det bliver lettere at genbruge materialer.

- Vi vil skabe bedre rammer for, at virksomheder og forbrugere kan indfri de økonomiske og miljømæssige potentialer ved en cirkulær omstilling.

Blandt initiativerne er, at man vil fremme en mere standardiseret indsamling af husholdningsaffald.

Hos De Radikale er miljøordfører Ida Auken tilfreds med aftalen.

- Indsamlingen af affald er blevet mere ensartet i kommunerne. Det er også meget positivt. Det duer ikke, at der nærmest findes 98 forskellige måder at indsamle affald på i Danmark i dag.

- Det får vi heldigvis lavet om på nu, siger Auken i en skriftlig kommentar.

- Danmark har simpelthen været fodslæbende, når det gælder affald. Det her forlig er et skridt i den rigtige retning. Men vi mangler stadig målsætninger om genanvendelse.

- Radikale Venstre ønsker et Danmark, der er 100 procent frit for affald i 2050. Og vi skal virkelig tage os sammen, hvis det mål skal blive til virkelighed, siger hun.

I Dansk Industri kalder man aftalen for et skridt i den rigtige retning. Det siger Karin Klitgaard, der er miljøpolitisk chef i DI.

- Vi står foran en spændende udvikling i de kommende år, hvor affald og produkter i langt højere grad vil blive genanvendt, siger hun i en pressemeddelelse.

Formanden for Danske Regioners miljøudvalg, Heino Knudsen (S), ser muligheder i aftalen for regionerne.

De er allerede i gang med at finde nye løsninger, som skal sikre mindre madspild og mere genanvendelse af plastik, siger han.

- Vi ser derfor frem til at udfordre de statslige rammer og regler, som i dag står i vejen for den grønne omstilling, siger Heino Knudsen i en skriftlig kommentar.

Foruden de 60 millioner kroner har Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet afsat i alt 56 millioner kroner for at fremme cirkulær økonomi. Dermed er der i alt afsat 116 millioner kroner på området.

  • Regeringen vil fordoble udgifter til tyndslidt kystbeskyttelse
    Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er glad for aftale med DF og De Radikale om såkaldt cirkulær økonomi. Mere genanvendelse og genbrug skal fremover gavne økonomien i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang