Afskaf landbrugsstøtten og strukturstøtten. Så er budgettet barberet med tre fjerdedele, og pengene kan vende tilbage til hjemlandene.
Sådan lyder forslaget fra Morten Messerschmidt, medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti og spidskandidat til det kommende EU-valg.
- Landbrugsstøtten er direkte skadelig for landbruget, den tredje verden og forbrugerne, så vi bør lave en plan for, hvordan den hurtigst muligt kan aftrappes, siger han.
- Strukturmidlerne er forbundet med svindel, fordi landene betragter pengene, der kommer fra EU, som frie midler og omgås dem med stor ansvarsløshed. De programmer bør også afvikles, mener Morten Messerschmidt.
Pengene gør mere gavn i medlemslandene, siger kandidaten, der ikke synes, det giver mening, at Danmark skal kæmpe for, at penge, som vi selv har sendt til Bruxelles, kommer tilbage til landet.
Gennem strukturstøtten kan medlemslandene søge støtte til lokale projekter, og støtten udgør omkring 35 procent af EU's budget.
Landbrugsstøtten står for omkring 40 procent. Allerede i 2007 vedtog Folketinget en principiel beslutning om at afvikle landbrugsstøtten. Men flertallet af EU-landene er imod, og derfor er det ikke blevet betragtet som realistisk.
Morten Messerschmidt frygter dog ikke, at hans forslag ikke kan gennemføres.
-Jeg har hørt mange tale kritisk om både landbrugsstøtten og strukturstøtten. Det handler bare om, at man vil det, at man tør det, og at man ikke bare dukker sig, fordi man er bange for franskmændene, siger han.
Frankrig er en af de ivrigste fortalere for landbrugsstøtten.
Morten Messerschmidt vil nu forsøge at samle en gruppe af parlamentarikere, der vil arbejde for at barbere budgetterne. Når der om syv år endnu en gang skal lægges en ramme for EU's langtidsbudget, skal parlamentarikerne få afskaffet støtten over en årrække.
/ritzau/