Annonce
Politik

Mette F. aflyser tale i Fælledparken efter 1. maj-ballade

Sidste år mødte Mette Frederiksen (S) modstand på talerstolen i Fælledparken 1. maj, og der udbrød ballade. S-formanden kommer på grund af balladen de seneste år ikke til at holde tale i år ved det store arrangement i København på arbejdernes internationale kampdag. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der var ballade sidste år under Mette Frederiksens tale 1. maj i Fælledparken. Hun vil ikke tale dér i år.

Når det traditionsrige 1. maj-arrangement i Fælledparken i København bliver afholdt i år, bliver det uden en tale fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Socialdemokratiets formand siger, at hun ikke kommer til at holde tale i Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag, fordi der de seneste år har været uroligheder.

- Det er velkendt, at der i en del år desværre har været uroligheder i Fælledparken, siger hun.

Ved 1. maj-arrangementet i Fælledparken sidste år, cirka en måned inden Socialdemokratiet vandt regeringsmagten ved folketingsvalget 5. juni, måtte Mette Frederiksen holde pause i sin tale efter tilråb og slagsmål foran scenen.

- Sidste år opstod slåskampe, som gik ud over børn på 14-15 år, der ellers bare var til stede, fordi de er politisk interesserede.

- Jeg har derfor besluttet, at jeg for nærværende ikke ønsker at tale i Fælledparken 1. maj, siger Mette Frederiksen.

Hun er ikke den eneste socialdemokratiske leder, der er blevet mødt af protester gennem årene ved 1. maj-arrangementet i Fælledparken.

I 2014 blev daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) tale mødt af aktivister med fløjter, og der opstod håndgemæng.

Og tilbage i 1992 blev daværende S-formand Poul Nyrup Rasmussen blandt andet mødt af kast med tomater i Fælledparken.

Politikere fra andre partier er gennem årene også blevet udsat for en hårdhændet behandling.

Uagtet det til tider hårde klima for talerne holder Mette Frederiksen fast i, at 1. maj skal være en fejring.

- 1. maj er en vigtig dag for os som parti og bevægelse, hvor vi kan mødes på tværs og have dialog om den fremtidige retning.

- Det skal ballademagere ikke have lov at ødelægge for det store flertal, der kommer for at høre talerne og diskutere politik på en fredelig måde, siger hun.

Tirsdag uddybede Mette Frederiksen beslutningen i forbindelse med hendes deltagelse i møder i Udenrigspolitisk Nævn og Europaudvalget. Her blev S-formanden blandt andet spurgt, om det så for tid og evighed er slut med de store taler i Fælledparken:

- Der er aldrig noget, der behøver at vare i al evighed, men jeg har det sådan, at jeg synes ikke ballade og slåskampe hører til ved 1. maj. I hvert fald ikke, hvor jeg selv skal deltage, siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at hun vil være til stede og holde tale mange andre steder i landet 1. maj.

Spørgsmål: Din forgænger Helle Thorning-Schmidt blev udsat for betydelig værre ballade, end du selv blev udsat for sidste år. Thorning blev alligevel ved. Burde du ikke vise mod og mandshjerte og fortsætte i Fælledparken?

- For mig handler det ikke om, hvad der rammer mig. For jeg er blevet taget godt i mod til langt, langt de fleste 1. maj-arrangementer.

- For mig er det noget mere principielt. Jeg synes, at Fælledparken i for mange år har haft det her ballade-element. Det ønsker jeg ikke at støtte, siger Mette Frederiksen.

Link til artikel fra jp.dk fra 1. maj 2019
  • 1 maj i Fælledparken i København onsdag den 1 maj 2019
    Sidste år mødte Mette Frederiksen (S) modstand på talerstolen i Fælledparken 1. maj, og der udbrød ballade. S-formanden kommer på grund af balladen de seneste år ikke til at holde tale i år ved det store arrangement i København på arbejdernes internationale kampdag. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?