Annonce
Politik

Mette F. efter Merkel-besøg: Jeg vil kæmpe for grænsekontrol

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, ser ens på en del ting, men nogle af uenighederne mellem Danmark og Tyskland handler om den indre grænsekontrol i Schengen-samarbejdet. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Der er både enighed og uenighed mellem Danmark og Tyskland i forhold til grænsekontrol, siger statsministeren.

Danmark og Tyskland ser ikke nødvendigvis ens på alt om grænsekontrol. Men derfor kan man godt samarbejde på området alligevel.

Det er budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun torsdag har været på officielt besøg hos Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Ved et møde med dansk presse i nærheden af rigsdagsbygningen i Berlin slår statsministeren fast, at hun vil holde fast i den grænsekontrol, som Danmark siden januar 2016 har haft ved grænsen til Tyskland.

- Det er vigtigt for mig allerede nu at få sagt, at det at have en grænsekontrol, det kommer jeg til at kæmpe for. Og det synes jeg er rigtig vigtigt set med danske briller, siger Mette Frederiksen.

Danmark indførte en midlertidig grænsekontrol, som siden er blevet forlænget flere gange, i kølvandet på den store migrationsstrøm i 2015, hvor mange flygtninge kom op gennem Europa.

Udgangspunktet for Schengen-samarbejdet er, at der som udgangspunkt ikke skal være grænsekontrol mellem de lande, der deltager i samarbejdet.

Mette Frederiksen fortæller, at hun og Angela Merkel er enige om, at en såkaldt smart grænsekontrol kan være nødvendig nogle steder i Europa.

Det kunne være en såkaldt baglandskontrol, som også blev nævnt på torsdagens pressemøde med de to regeringsledere.

- Jeg har ikke selv noget problem med at vise pas, når jeg kommer til et andet land, men grænsekontrol kan være mange ting.

- Automatiske nummerpladeskannere er ét eksempel, og vi har også lavet paskontrollen i lufthavnen i Kastrup om i forhold til tidligere, siger statsministeren.

Hun nævner som eksempel, at man måske kunne trække grænsekontrollen i Sønderjylland nogle kilometer op i landet for at få fat i dem, man gerne vil have fat på.

Mette Frederiksen og Angela Merkel ser mere ens på tingene, når det handler om den ydre grænsekontrol, fortæller statsministeren.

- I forhold til de ydre grænser tror jeg, at vi er helt enige. Dér har vi behov for at forstærke den ydre grænse ved at fortsætte det gode arbejde, der er sat i gang de seneste år, både med Frontex (EU's grænse- og kystagentur, red.) og mod øst og syd for at forstærke grænsen, siger statsministeren.

Besøget hos Angela Merkel er Mette Frederiksens første officielle udlandsbesøg, efter at hun i juni blev statsminister.

Hun benyttede i øvrigt besøget til at invitere forbundskansleren på besøg i Danmark næste år. Det vil ske ved 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Angela Merkel har takket ja til invitationen fra statsministeren.

  • GERMANY-DENMARK-POLITICS-DIPLOMACY
    Statsminister Mette Frederiksen (S) og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, ser ens på en del ting, men nogle af uenighederne mellem Danmark og Tyskland handler om den indre grænsekontrol i Schengen-samarbejdet. Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele