Annonce
Politik

Mette F. om udligningskritik: Selvfølgelig ærgrer nogle sig

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, det er naturligt, at nogle borgmestre vil være utilfredse med regeringens udspil til en udligningsreform. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Statsministeren ryster ikke på hånden over udligningsreformen, selv om udspillet er blevet mødt med kritik.

Der vil altid være nogle, som ærgrer sig over at skulle betale mere til fællesskabet. Men retningen er rigtig for Danmark, og det er det vigtigste.

Sådan udlægger statsminister Mette Frederiksen (S) teksten, efter at der har været meget kritik af S-regeringens udspil til en udligningsreform for landets 98 kommuner.

- Selvfølgelig er der borgmestre, der er ærgerlige over at skulle bidrage mere.

- Men jeg håber, når røgen har lagt sig, at man vil se på, om det her er en rigtig bevægelse for Danmark eller ej. Og der er svaret i mine øjne entydigt ja, siger hun.

En del kommuner har været kritiske over for regeringens udspil til reformen, hvor nogle kommuner skal betale, mens andre står til at modtage penge.

Den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt, truede i sidste uge med at stoppe efter kommunalvalget næste år, fordi han ikke kunne gennemskue tallene i udspillet til reformen.

Senest har det samlede byråd i Varde Kommune sendt et brev til statsministeren, fordi kommunen står til at skulle aflevere markant flere millioner kroner end først udmeldt.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) måtte i sidste uge sende en beklagelse til Folketingets partier, efter at der var opstået tvivl om nogle af tallene i udregningerne til kommunerne.

- Det ændrer sådan set ikke noget på den lidt længere bane, siger Mette Frederiksen.

- Når man ser på vores udligningsudspil, så har det den fuldstændig rigtige bevægelse i retning af at bringe Danmark mod en større balance, siger hun.

Regeringen er blevet hårdt kritiseret for ikke at fremlægge alle relevante beregninger og analyser bag forslaget til en udligningsreform.

Denne kritik er ikke mindst kommet fra det største oppositionsparti, Venstre, som af samme årsag har afvist at deltage i forhandlinger.

De Konservative og Liberal Alliance er ikke længere en del af forhandlingerne, som de blev bedt om at forlade.

Mette Frederiksen går efter en aftale om udligningsreformen, der rækker ind over midten i Folketinget.

- Jeg synes, det er vigtigt med en bred aftale på det her område, og der er stadig rigtig mange partier i forhandlingslokalet, siger hun.

Artikel fra dr.dk
  • Statsministeren og Vestager taler på Europakonferencen 2020
    Statsminister Mette Frederiksen (S) mener, det er naturligt, at nogle borgmestre vil være utilfredse med regeringens udspil til en udligningsreform. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik