Annonce
Politik

Mette F: Seniorførtidspension ikke nok for de nedslidte

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen på talerstolen hos DSU i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen mener, at der skal mere end seniorførtidspension til for at hjælpe de nedslidte.

Mens forhandlingerne om en ny seniorførtidspension foregår, gik Mette Frederiksen onsdag på talerstolen ved et 1. maj-arrangement hos DSU i Aalborg og talte de nedslidtes sag.

Socialdemokratiets formand mener ikke, at en udvidet seniorførtidspension løser problemerne for dem, der er slidt ned efter mange år på arbejdsmarkedet.

Retten til at gå tidligere på pension skal udvides, hvis det står til oppositionspartiet.

- De partier, der forringede efterlønnen, forhandler nu om en seniorførtidspension. Jeg tror, at de gør det, fordi valget nærmer sig, siger hun.

- Vi støtter en seniorførtidspension, men det er bare ikke nok. Man skal også kunne trække sig tilbage, før man kan gå på seniorførtidspension, siger hun.

Mette Frederiksen mener, at regeringen og Dansk Folkeparti meget sent - og først efter, at Socialdemokratiet har sat fokus på emnet - er begyndt at interessere sig for de nedslidte.

Hun sammenligner det med en boligejer, der opdager fugt i kælderen lige inden, at huset skal sælges.

- Og lige før, at ejendomsmægleren dukker op, så maler man fugtskaden over, siger hun.

Regeringen har omvendt kritiseret Socialdemokratiet for at være for ukonkret i forhold til, hvem der præcis skal have gavn af en ny pensionsordning.

S-formanden kom da heller ikke svaret ret meget nærmere i sin tale.

- Jeg kan ikke love, at alle, der er nedslidte, kan gå tidligere på pension. Men vi har afsat tre milliarder kroner til at gøre noget ved problemet, sagde hun.

I talen langede hun også ud efter regeringens miljøpolitik, og hun forsikrede tilhørerne om, at Socialdemokratiet er klar til det valg, man har ventet så længe på.

Henvendt til statsministeren - der senest skal udskrive valg til afholdelse 17. juni, siger hun:

- Ligegyldigt hvor lang tid du venter, og om du trækker valgudskrivelsen til det absolut sidste øjeblik, så bliver vi ikke trætte. Du kan ikke køre os trætte, siger hun.

Mette Frederiksen taler senere på dagen i Aarhus, Odense og i København.

  • Mette Frederiksen til 1. maj i Aalborg
    Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen på talerstolen hos DSU i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud